HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976
L. C. BORUP
1 4 1
Da den nye borgerrepræsentation mødte efter valget, blev der om gående kamp. Nationalbankdirektør R . N. Strøm, der året i forvejen var blevet enstemmigt valgt til formandsposten, måtte denne gang være med til en kampafstemning, og han fik kun 10 stemmer. Mod kandidaten Herman Trier fik 20 og blev således valgt. Socialdemo kraten P. Holm blev viceformand.46 Den første store principdebat i den nye borgerrepræsentation kom allerede den 18. april. Anledningen var, at en gruppe medlemmer (ar kitekt V . Ingemann, havnebygmester H. C. Møller, overretssagfører K . Rostrup, professor C. Torp og lægen H. P. Ørum) havde fremsat forslag om en forbedring af færdselsårerne i Brøndstræde-Vognmager- gadekvarteret m.v. Samtidig hermed fremsatte en gruppe på 5 social demokratiske medlemmer forslag om, at der skulle nedsættes et fæl lesudvalg, bestående af 5 medlemmer af borgerrepræsentationen og 3 af magistraten til at udarbejde planer for opførelse af kommunale boliger for arbejdere og andre, der var økonomisk ligestillet med dem. Til dette sidste forslag havde tre andre medlemmer, fabrikanterne A. Benzon, H. Bing og G. A. Hagemann, fremsat et ændringsforslag, der mere lagde vægt på, at det omtalte fællesudvalg skulle undersøge be boelsesforholdene for de ubemidlede klasser og derefter - eventuelt - fremsætte forslag om opførelse af boliger for disse befolkningsgrupper. Dr. Ørum, der var blandt stillerne af det oprindelige forslag, be mærkede til indledning, at han i og for sig ikke kunne forstå, hvorfor de to sager skulle kobles sammen, men formanden henviste til, at det nu var et ønske i forsamlingen, og derved blev det så. Ørum gjorde derefter rede for det forslag, han og hans gruppe havde stillet. Han pegede indledningsvis på, at det var noget helt nyt forslaget gik ud på, for så vidt som kommunens bistand til så store foranstaltninger ingensinde tidligere var blevet påkaldt. Men situatio nen var gunstig, for en række store sager var nu bragt til afslutning - kloaksagen, sporvejssagen, sagen om de store adgangsveje til byen m.v. - og byens økonomi var sådan, at man nok kunne gå i gang med noget stort. Han gennemgik herefter, hvorledes en række karreer af hygiejniske og trafikale årsager burde »raseres«. Socialdemokraten P. Piolm fremførte lidt spydigt, at disse tanker var gamle socialdemokratiske forslag, men det var naturligvis interes sant for ham og hans meningsfæller, at den tanke, som de havde bragt
Made with FlippingBook