HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

126

SIGURD JENSEN

magtpolitiker. Borgmester H. A. V. Knudsen, som var en af de for­ drevne slesvigske embedsmænd, der var blevet forsørget med et em­ bede i kongeriget, var en energisk fagmand, men søgte næppe heller at dominere magistraten. Der var således ved at blive plads til en stærk mand efter Ehlers, om en sådan skulle dukke op. Borup blev efterhånden en sådan stærk mand, men langt fra lige med det samme. Egentlig kan man vist sige, at han først blev det, da der kom en kraf - tig socialistisk-radikal opposition i borgerrepræsentationen - imod ham. Hvad byens almindelige økonomiske situation angik, da var den ved Borups overtagelse af fmansborgmesterposten ganske god, i al fald på kort sigt. I efteråret 1883 (10 . september) kunne han i bor­ gerrepræsentationen oplyse, at indkomstskatten ville give væsentlig mere end budgetteret, og det samme gjaldt brændevinsskatten, der i disse år var en af kommunens store indtægtskilder.7 Set på længere sigt var byens økonomi derimod omend ikke på nogen måde truet så dog usikker. Hovedstadens stærke vækst medførte nemlig en tilsvarende vækst i servicebehovet. Og medens de mere forsigtige i kommunalbestyrelsen var indstillet på, at disse opgaver - herunder også investeringer - så vidt muligt skulle løses over de år­ lige budgetter, var de mere vidtskuende klar over, at det slog ikke til; der måtte optages lån, og byens borgere skulle så år for år betale for den ydede kommunale service ved forrentning og afdrag på disse lån. I tiden omkring C. E. Fengers afgang som finansborgmester havde kommunalbestyrelsen diskuteret optagelse af et lån på en halv snes millioner kroner. Debatten havde været livlig, og det spændte forhold mellem Fenger og en række af de øvrige fremtrædende kommunalpo­ litikere havde ikke gjort det lettere at nå til enighed. I efteråret 1882 havde et flertal i magistraten vedtaget at gå ind for dette store lån, men borgmester H. N. Hansen og rådmand A. P. C. Abrahams var gået imod, og i borgerrepræsentationen var der så stor modstand mod tanken, at den indtil videre måtte stilles i bero.s Fengers afgang i 1883 gjorde det lettere at finde en løsning, fore­ løbig en løsning af rent midlertidig karakter. Man besluttede at skaffe 2 l/z mill. kr. dels ved kortfristede lån, der skulle optages ved belåning af kommunale effekter (bl.a. sælgerpantebreve fra salget af fæst­ ningsterrænet), dels ligefrem ved salg af sådanne værdipapirer.

Made with