HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

123

L. C. BORUP

1872-76 tydede nu heller ikke på, at han var den helt store admini­ strator.1 Lad os et øjeblik se tilbage på borgmesterstillingens seneste udvik­ ling indtil da. Til 1858 havde Københavns borgmestre været embeds- mænd, der blev udnævnt af regeringen. Derefter var de embedsmænd, der udnævntes af borgerrepræsentationen efter valg mellem kandida­ ter, men altså stadig embedsmænd på livstid. Udnævnelsen skulle stadfæstes af indenrigsministeriet. Nogen politisk baggrund for borg­ mesterstillingen var ikke formuleret, men embedets relation til bor­ gerrepræsentationen var under skarp observation, og Fenger var i rea­ liteten bragt til fald, fordi han ikke havde respekteret borgerrepræsen­ tationens bevillingsmyndighed.2 Det er bemærkelsesværdigt, at kun et af borgerrepræsentationens egne medlemmer havde meldt sig som kandidat til den ledige borg­ mesterpost, og han fik ikke en eneste stemme. Det var den 49-årige beregner, cand. polyt. H. A. Andresen (senere direktør for Statsan­ stalten for Livsforsikring, der dengang hed Livsforsikrings- og For­ sørgelsesanstalten). Andresen havde sommeren i forvejen under en de­ bat om forholdstalsvalgmetoden taget standpunkt for denne og var derved kommet i modsætning til borgerrepræsentationens flertal. De­ batten havde været hed, og Andresen havde efter eget udsagn haft forskellige personlige ubehageligheder på grund af sit standpunkt. Så man kan ikke se bort fra den mulighed, at der bag hans kandidatur til borgmesterposten lå noget af en demonstration.3 Da han havde en vis tilknytning til Meldahl-Tietgen-kredsen,4 har han måske også regnet med støtte fra den side. Men der blev altså ingen stemmer til Andresen. Der blev heller ingen til en anden af kandidaterne, amtsforvalter for Holstebro amtsstuedistrikt, cand. jur. A. T . A. Fogh. Han var gammel københavner og har måske haft svært ved at slå rod i Vest­ jylland. Men hvilke kvalifikationer han egentlig skulle have for at vende tilbage til sin fødeby som dens finansborgmester, står ikke gan­ ske klart. Endnu mindre kvalificeret var den 75-årige fhv. amtsfor­ valter i Skanderborg, cand. polyt. Frederik Christian Kabell. Bevares, han havde en smuk karriere bag sig, og livskraftig må han have været; han døde først i 1903, næsten 96 år gammel.5 Men alligevel. Man overraskes ikke over, at han heller ingen stemmer fik.