HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976
ELIN RASK
1 1 2
Holst, der stod for iscenesættelsen. Holst afløste i 1874 fru Heiberg som instruktør, og først i 1881 tiltrådte William Bloch. Hverken regi journalen eller forestillingens plakat giver dog eksakte oplysninger, men den 16. august 1875 noteres i journalen, at etatsråd H. P. Holst i teateråret 1875-76 overtager ledelsen af Det kgl. Teaters kunstneriske virksomhed for skuespillets vedkommende, navnlig stykkernes iscene sættelse. Som det fremgår dels af maskinmesterprotokol, dels af regiprotokol og et bevaret arrangementeksemplar på Det kgl. Teaters bibliotek, er dekorationen indrettet efter de forhåndenværende søms princip - hvad dog ikke er usædvanlig praksis endnu på dette tidspunkt. Trods alt har man ved at sætte tingene sammen fulgt forfatterens egne, grun dige anvisninger ret langt. Det er teatermaler Valdemar Gyllichs de korationer, man benytter til de to indendørs arrangementer i 1. og 2. akt: »Holbergstuen« og »Gyllichs grønne Stue« altså værtshusloka let og Rosens studereværelse. Som supplement til de eksisterende de korationer malede Gyllich yderligere nye vægstykker og sætstykker.15 Gyllich havde arbejdet for teatret siden 1870 og fremstillet en række dekorationer. De to stuer, der benyttes i 1. og 2. akt, er anvendelige i al almindelighed, men kan ved møbleringens egenart bidrage til en nøjere karakteristik af miljøet. A f regiprotokollen fremgår det, at man i vid udstrækning har fulgt forfatterens ønsker for beværtningslokalets indretning i 1. akt. Her er en vis stemning bygget op med skænk, borde og stole. Her er karafler og glas, øl og toddy, og gennem bag grundsåbningen udsigt til et langt bord med stole omkring. Men regi anvisningerne, der findes i den trykte udgave af stykket, kan naturlig vis meget vel have hentet inspiration i teatrets verden. I Lygtemænd er to miljøer stillet overfor hinanden - ikke markant - men begge med en vis hygge og charme i detaljerne. Premieren Hvorledes forløb da premieren onsdag den 6. oktober 1875? I politi direktørens arkiv indgår følgende lakoniske oplysninger: 1. opførelse pibning, 2. opførelse do., 3. opførelse do., 4. opførelse do., 5. opførelse ingen pibere - og så fremdeles. Men foruden disse stereotype medde lelser findes i samme arkiv rapporter over de første afteners forløb,
Made with FlippingBook