HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

ELIN RASK

10 0

restillingen og specielt den første modtagelse, er vi begunstigede, ikke mindst fordi det stormfulde forløb af denne modtagelse havde en række politirapporter til følge, som idag er tilgængelige på Lands­ arkivet for Sjælland. De reaktioner, William Blochs Lygtemænd ud­ løste, er et udmærket eksempel på, hvilken central placering national­ scenen endnu på dette tidspunkt indtog i den almene bevidsthed. Det var ikke ligegyldigt, hvilke synspunkter, der kom til orde på Det kgl. Teaters scene. Men hvilken opførsel kunne man tillade sig som tilskuer i Det kgl. Teater i 1875? Det er et spørgsmål, som politivedtægt for København havde besvaret allerede i 1869 med § 75: Ved offentlige Forestillinger eller andre Forlystelser skulle de Besøgende iagttage Sømmelighed og Orden og maae ikke ved Støjen, Raaben, vedholdende Bifaldsyttringer eller Mishagsyttringer eller paa anden Maade hindre eller afbryde Forestillingen eller Forlystelsen eller forstyrre andre Deeltagere i Ny­ delsen deraf. Lydelige Meningsyttringer efter Slutningen af en offent­ lig Forestilling maae ikke vedvare efterat der ved 3 Slag paa en Gong­ gong er givet Signal til deres Ophør.1 Lovens ord turde være klare, men som altid uden nuancer. Flere forskellige opfattelser af, hvad der skal forstås ved hensigtsmæssig/ korrekt tilskuerholdning gjorde sig gældende i disse år, hvor den nye teaterbygning skulle afprøves i enhver henseende. Drømmen om at videreføre parterret som det var i den tidligere teaterbygning, et re­ servat for teaterentusiastiske yngre herrer, levede i bedste velgående endnu i de første år af denne bygnings levetid (Rask). Allerede før teatrets åbning den 15. oktober 1874 diskuterede man prispolitik i pressen. Skulle priserne for parterrebilletter være 1 krone eller 1 kr. og 25 øre? Rygtet talte om 2 kr. Den endelige pris for parterret blev kr. 1.50 til ordinær pris, 2 kr. til forhøjet. Der gik dog blot en enkelt sæson, før teaterbestyrelsen fandt sig foranlediget til at hæve prisen. Om man også i almindelighed vurderede fænomenet: det aktive og det engagerede publikum som en positiv faktor for nationalscenen, så var teaterdirektionen dog langt fra indstillet på at se værdien i de negative reaktioner og da slet ikke de højlydt ytrede. Teatrets chef i disse år, konferentsråd Linde, der må lægge ryg til de voldsomme publikumsdemonstrationer omkring Lygtemænd, skriver i den anled­ ning til ministeriet den 14. oktober 1875: Den gjentagne Udpibn. af