HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

RUNDTUR I KØBENHAVN

8 3

»Kirkelig Samler«, der også har forvoldt ham kamp fra flere sider og givet anledning til, at han ej blev kapellan i Lyngby. . . . [Han] er en levende kristen, og Thurah sagde, da vi gik hjem, at han vist var den, der stod Grundtvig nærmest. . . .« 1 . 10 .: ». . . Kl. 10 gik vi i Slotskirken, hvor der holdtes altergang for Vartov-menigheden. Grundtvigs kapellan og svigersøn, pastor P. O. Boisen,01 holdt en skriftetale over de ord: »Når du ofrer din gave, og du kommer ihu, at din broder har noget imod dig, da lad din gave blive på alteret og gak hen og forlig dig først med din modstander, kom så at ofre din gave«. . . . Boisen, som jeg i dag har hørt, er ham, som har udgivet »De bibelske sange« og »Danske viser«, som vi så ofte glædes ved. Fra Slotskirken gik vi og ville have været i Thorvald- sens Musæum, men det var lukket, hvorpå Hans Kam gik hen til sin kusine, madam Fahnøe. Jeg gik ad Vesterport, Store og Lille Lars- bjørnsstræde og Nørrevold til Østerbro og . . . da jeg var lige ved Garnisons Kirkegård, gik jeg derind for at se på gravene og på monu­ menterne. Her så jeg Olaf Ryes grav, hvorpå er sat et skønt mindes­ mærke. Indskriften er så vidt jeg ved af Ingemann, og jeg beklager, at tiden ej tillod mig at afskrive den. A f bekendte mænds grave så jeg: Generalmajor C. J . Flensborg02 . . . , oberst Jacob Tode Ræder,°3 . . . oberst L. J. F. v. Keyper,54 . . ., hvilke tre mænd var mig velbekendte fra krigens tid, og hvem, der har været soldat, kan ikke fortælle noget om Ræder, »Sakrament, min ven« osv. Ligeledes så jeg også præsten og digteren Casper Johannes Boyes grav,55 . . . [Hans] sang »Der går gennem landet fra Sliens Vig« er den eneste, jeg kender af ham, men den alene kan også nok bevare ham mindet hos mig. Fra kirkegården gik jeg tilbage efter Kongens Nytorv og kom forbi Nyboder, en hel del snorlige gader, alle med ensformige, enetages huse, ad Grønlands­ gade, Rigensgade, Adelgade, Prinsensgade, Borgergade og Gothers- gade. Jeg gik efter næsen, som man siger, men traf ganske rigtig målet, nr. 208, hvor Hans Kam alt var. V i spiste til middag, og efter at vi havde hvilet os lidt, gik vi igen alle tre til Prinsens Palæ for at se det berømte og mærkelige Etnografiske Musæum, der idag var åbent fra 3 til 5 eftm. At give en beskrivelse over, hvad her var at se er slet ikke min mening, det er en umulighed, . . . Det var nok værd at kende dette musæum nøjere, end et par timers øjesyn kunne give. Man fik 6 *