HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

8 2 M. VESTERDAL Christian til Danmark har sommerresidens. På dette palæ boede den uforglemmelige Bernstorff, hvem den danske bonde skylder så meget. Så kom vi til Jægersborg, fordum et slot, nedbrudt 17 6 1, nu bestående af en mænde teglhængte huse, der afbenyttes til garnison for en afde­ ling af Husarregimentet, igennem samme, forbi Ermelundshuset, gen­ nem Ermelund Skov til det ved Dyrehaven beliggende yndige traktør­ sted, Fortunen. Her gjorde vi et langt ophold, spiste til middag, drak kaffe og hvilede os i haven, hvorfra vi havde en herlig udsigt over Sundet og København. Endelig gik vi til Kongens Lyngby og Sorgen­ fri Have, som var det sidste mål for vor rejse. Sorgenfri, hvorpå enke­ dronning Caroline Amalie bor, er et smukt enetages palæ, omgivet af en dejlig have, som vi gik igennem, og hvor vi især morede os. I ha­ ven var en statue af arveprins Frederik, vor Konges bedstefader, og et minde om hans gemalinde, der forresten ikke skal være værd at min­ des. Endelig var vi nede ved Lyngby Sø, hvor vi kunne se de frederiks- borgske skove. Det havde bestandig gået heldigt for os, nu skulle vi da prøve et lille bitte uheld, idet vi måtte tøve lidt længere i Lyngby end vor agt var, da omnibussen ikke gik kl. 5 som forment, men først kl. 6. . . . Med omnibus »Lyngby nr. 2«, tog vi kl. 6 sidelangs fra Lyngby. Det var skade, at vi ikke kom afsted ved dagen. To ting af mærkvær­ dighed gik vi desårsag glip af, nemlig Grundtvigs højskole »Marielyst« ved Store Vibenshus og monumentet for stavnsbåndets løsning . . . til minde om den af den danske bonde så udmærket fortjente, føromtalte, grev Bernstorff, hvem vi menneskelig talt skylder, at vi nu kan gøre københavnsrejser og kan glæde os derved. Det var visselig værd at have set disse to ting, men vi måtte nøjes. Omnibussen rullede fort, og henimod kl. halvotte var vi ved Østerbro, kom ind ad Østerport, ned ad Borgergade og Gothersgade, hvor vi stod af tæt ved Kongens Nytorv. Sporenstregs satte vi os i march igen, ad vore gamle bekendte vej til Vesterport og gik videre ad de små alléer til Vesterbro for at besøge kandidat Kragballe.50 Hos ham tilbragte vi aftenen med sam­ tale. Han sang for os, spillede på guitar, hvilket var særdeles dejligt. Der er noget aparte ved hans stemme, og »Hedenskabets Galilæer« i Grundtvigs sangværk, som han har forfattet melodi til, og som han sang, står endnu levende for mig. . . . Henimod midnat brød vi op og hilste af med denne mærkelige mand, der allerede er blevet navnkun­ dig og med rette, skønt vi ikke alle kan underskrive hans artikler i