HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

6 0 JENS V IBÆK siden januar 1859, da planen havde vundet enstemmig tilslutning. T il­ liden til Andersens muligheder for at rejse penge var naturligvis svun­ det med årene, men i sidste instans var det de søkyndiges responsum og risikoen for, at man selv kunne komme til at spytte i bøssen, der havde virket. Men at der var nogen, der gned sig i hænderne, er givet. Den 30. april 1862 modtog Andersen indenrigsministeriets endelige afslag på ansøgningen om koncessionens forlængelse. I en pjece 1863 gjorde han bittert op med sine modstandere i den sidste kamp. Dermed trak han sig tilbage fra sit virke for havnens fremtid, hvori han havde investeret så mange af sine kræfter og en betydelig del af sin formue. Familietraditionen vil vide, at hans havneplaner kostede ham 80.000 rdl., et efter datidens forhold overordentligt stort beløb. Den 14. sep­ tember 1885 døde Andreas Wilhelm Andersen, men hans planer døde ikke med ham. I de år, der fulgte efter planens forlis, dukker hans tanker atter og atter op hos oppositionen mod den nye havneplan. Navnlig fastholdt man fra mange sider tanken om det store landvindingsarbejde sydpå, omend man måske i mindre grad dyrkede det egentlige sydløb i den Andersenske udformning. I 1896, da nye sydhavnsplaner var aktuelle, skrev hans gamle med­ kæmper J. P. Købke, nu general, en artikel i »Ingeniøren«, hvori han som en af de få endnu levende, der kan huske den store kamp, gør op med de fælles modstandere. Det er ham, der bringer den tidligere nævnte oplysning om initiativet til den nye havneplan, som indenrigs­ ministeriet accepterede 6 dage før afgørelsen faldt i borgerrepræsenta­ tionen. Dermed »havde de mænd, der dengang beherskede situationen, nået, hvad de åbent betegnede som deres mål, at slå Kallebodsplanen ihjel«. Og Købke lægger ingen skjul på, at det var Tietgen, der var hovedmanden i forsvaret for den gamle havns kreds af monopolister. Og hvad vandt man så mod nord? spørger Købke, Refshaleøen, der ikke blev havn, men skibsværft. Men for en yderligere udvidelse mod nord er der sat bom ved bygningen af Frihavnen og ved anlægget af Kystbanen. Her skuede Købke, som man vil vide, ikke langt nok ud i fremtiden. Havnen er i vor tid vokset et betragteligt stykke mod nord, nord for Frihavnen og uhæmmet af banen. Historien om Andersens sydhavnsplaner, der her er kort fortalt, har vel to moraler. Den ene er, at mange statslige og kommunale planer,