HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

5 8 JENS V IBÆK de andre dokanlæg med opofrelsen af iooo huse. Der er heri et per­ spektiv, som ikke kan ignoreres af den, der beskæftiger sig med Kø­ benhavns historie i dette tidsrum. V i træffer hyppigt det argument, at trafikknudepunkterne bør ligge så nær ved centrum som muligt, så­ ledes f.eks. i diskussionen om den nye banegård. Krenchel håner derfor handelsstanden, fordi den ikke har sørget for at erhverve et så ene­ stående centralt område som Gammelholm. I virkeligheden er der ikke så stor forskel i synspunkterne mellem Krenchel og Andersen. Ander­ sen troede nemlig, at centrum ville forskyde sig mod vest, hvad der jo ikke var ganske urigtigt. Kommissionens betænkning blev først underskrevet den 3 1. august 1858, og den 25. oktober blev den trykte udgave distribueret i borger­ repræsentationen, hvor den 24. januar 1859 opnåede enstemmig støtte. Koncessionen fik man først smølet færdig den 2 1. oktober 1859, altså 3 år efter Andersens første ansøgning. Men forholdene på det engelske kapitalmarked var fremdeles såre stramme, og koncessionens udstedelse synes ikke at have virket ansporende. På hjemlig sympati skortede det fremdeles ikke, således gav indenrigsministeriet til kende, at man agtede at anbefale, at der af monarkiets midler ydedes til­ skud til de nødvendige arbejder i den gamle havn. Året 1860 slæbte sig hen, uden at der skete noget. Andersen udgav en redegørelse, der skulle tjene til stimulering af aktietegning, men fremdeles uden videre udbytte, og så kom man ind i 186 1, koncessio­ nens sidste løbeår med skæringsdag den 2 1. oktober. I denne situation tog »Fædrelandet« den 23. juli sagen op i en stor leder, »et i sandhed nationalt foretagende«. Nu måtte der ske noget, hvis København ikke skulle distanceres af Hamborg. Kommunalbestyrelsen, Rigsdagen og Rigsrådet må hver især gøre deres pligt. Regeringen bør vise initiativ »ved direkte bistand«. Det er første gang offentligt tilskud nævnes som en mulighed. Byens borgere må lægge pres på kommunen. Bladet mo­ biliserer kort sagt alle gode kræfter. Men også Andersen får en opsang. Han må vise sig smidig og ved at reducere kanalbredden og på anden måde sørge for at bringe aktiekapitalen ned på 3,5 mill. rdl. Bortset fra talrige adresser fra københavnske organisationer var Andersen den eneste, som fulgte »Fædrelandet«s kald. I sin nye an­ søgning om to års forlængelse af koncessionen foretog han de fore­ slåede reduktioner og fremhævede, »at nu var den stemning overve