HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

JENS V IBÆK

5 2

Fyldet skulles oplægges syd for Estakaderne, hvor der skulle anlæg­ ges to havnebassiner. Herfor ønskede man, om koncessionen opnåedes, for det første i 20 år at måtte opkræve en afgift for passage af kanalen, og dernæst ønskede man ejendomsretten til det indvundne land samt ret til at forbinde dette område med veje til byen og med jernbanespor til Den sjællandske Jernbanes endestation i Dronningens Enghave, hvor nu Hovedbanegården ligger. For så vidt skulle anlægget altså ikke koste det offentlige noget. Men man betingede sig, for at det nye anlæg overhovedet skulle kunne fungere, at den gamle havn overalt uddybedes til 20 fod, samme dybde som kanalen. Endvidere var det nødvendigt for passa­ gen, at de gamle broer ombyggedes, således at gennemsejlingsbredden øgedes. Omkostningerne herved ville falde på det offentlige, og de ville selvsagt ikke blive små. Koncessionsansøgeren tilbød dog generøst, at man kunne oplægge det indvundne fyld på det område, man agtede at opfylde som bagland til de nye havnebassiner. Anlægget skulle udføres af et aktieselskab, til hvilket koncessionen skulle overføres. Selskabet skulle være etableret inden 2 år efter kon­ cessionens udstedelse, og efter endnu 5 år skulle arbejdet være fuld­ ført, i første omgang dog kun med en bundbredde i kanalen af 60 fod. I ansøgningen omtales samarbejdet med Murray, og den bilægges med en gengivelse af Murrays mesterværk dokhavnen i Sunderland samt et særtryk af et mødereferat i den engelske ingeniørforening, hvor Murray havde høstet megen anerkendelse. Han omtales som »en af Englands i vandbygningskunst mest erfarne civilingeniører«. Hvad finansieringen angår, kan Andersen trøste med, at det ikke er meningen, at det danske kapitalmarked skal tappes på bekostning af den danske handelsstand, »der hidtil kun altfor sparsomt har profi­ teret af landets ualmindelige velstand«. Andersen mener, at det er landbruget, der er løbet med profitten, men det siger han ikke. Han vil derfor søge til det engelske kapitalmarked, »hvorfra jo i de senere år mere end ét for Danmark heldbringende foretagende har været fremmet«. Øjeblikket, skriver Andersen videre, er særdeles gunstigt på grund af Krimkrigens afslutning, der frigør store kapitaler. Mange detailler må naturligvis forhandles med myndighederne, der