HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

A. W. ANDERSENS SYDHAVNSPROJEKT

5 3

også har krav på en finansiel garanti, selv om Andersen er velanbefa­ let. Hans ansøgning er nemlig bilagt med en anbefaling fra 22 af sta­ dens største huse. Han håber på at få myndighedernes tilsagn om at ville interessere sig for sagen, så han kan gå videre over for sine en­ gelske forbindelser. Mærkeligt nok rummer ansøgningen ikke en detail­ leret fremhævelse af planens fortrin ud over sejltidsforkortelsen, som egentlig ikke var imponerende. Ansøgningen gik til indenrigsministeriet, der den 19. november til­ skrev ministeriets vandbygningskonsulent C. Carlsen, der var en af de første herhjemme, som havde fået en egentlig vandbygningsud­ dannelse, og han havde 1849-52 fungeret som havnebygmester. Men af »Fædrelandet« ansås han for en forsigtigpeter og bagstræver. Den 2 1. januar 1857 indsender han sin redegørelse, der rummer visse betænkeligheder, men han ønsker først og fremmest at se detaille- rede planer. Også til havneadministrationen, til den konstituerede havnebygmester og til den ligeledes konstituerede havnekaptajn rette­ des forespørgsler, men heller ikke herfra kom væsentlige bemærkninger. Ministeriet tilskrev derfor Andersen den 3 1. marts 1857, at man øn­ skede en detailplan. Denne henvendelse foregreb Andersen imidlertid, da han just un­ der samme dato indsendte sin anden koncessionsansøgning. Med den fulgte Murrays detailprojekt på engelsk (med oversættelse). Det frem­ går nu, at man agter at bygge to broer over det nye bassin, at man agter at forsyne løbet med den fornødne afmærkning, og at man, om ønskes, er villig til at besørge uddybningen af den gamle havn som entreprise. Hvad skibsafgifterne angår, vil man fritage orlogsfartøjer, bugserbåde og skibe under 10 kommercelæster, der ville være i stand til at passere det nuværende løb. Andersen giver udtryk for sin bekymring for, at sagen skal trække i langdrag, selv om Murray ved en nylig sammenkomst i Hamborg har udtrykt sig optimistisk. Han tror ikke »at burde befrygte nogen virkelig hindring for planens udførelse, og denne, som alt er anført, ved fremmede kapitaler anses for sikret«. Alligevel, mener Andersen, bør sagen fremmes hurtigt. Konjunkturerne er gunstige, men de kan hurtigt skifte. Ansøgningen afsluttes med et fromt ønske: »Måtte det forundes denne tid og Deres Majestæts regering med bedre held at forfølge den

Made with