HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

3 6 ER IK RAFN grund nemlig H. C. Lumbye, som i sin egenskab af »svend« hos stadsmusikanten7 var særdeles godt bekendt med udførelsen af danse­ musik. Lumbye skrev sin første vals »Danmarksvalsen« i 1840. Stil­ standen omkring Frederik VI.s død den 3. december 1839 forhindrede ham i en øjeblikkelig udnyttelse af Strauss-begejstringen; ved hofsor­ gens ophør havde han imidlertid fået samlet nogle musikere sammen fra regimentsmusikken, og den 4. februar 1840 holdt han sin første koncert å la Strauss på Hotel d’Angleterre. Senere blev han knyttet som komponist og dirigent til løjtnant Georg Carstensens forlystelses- foretagender først ved »Figaro-fester« i 1841 i Rosenborghaven og i Ridehuset og senere (fra 1843) i Tivoli. Inden jeg forlader Lumbye, skal jeg henlede opmærksomheden på den lille passage i balletten »Drømmebilleder«, som skildrer generationskløften mellem de ældre kontradanse og de nye pardanse, hvilken kløft overvindes ved, at de unge damer valser med de gamle mænd og de unge herrer med matronerne. I juni 1839 var en af Københavns førende musikpersonligheder Guiseppe Siboni afgået ved døden. Han var 18 19 blevet engageret af arveprinsen og anbragt som »syngemester« på Det kongelige teater. Hensigten var, at han skulle bringe den moderne italienske opera til København. I 1820 havde da også Rossinis opera »Tancred« pre­ miere.8 Der var på dansk grund en del modstand mod den italienske opera, idet mange foretrak Webers romantiske tyske operaer, og Sibo- nis tilværelse her har sikkert ikke været let. I de senere år var mod­ sætningerne imidlertid mildnet lidt bl.a. fordi der på fransk og tysk grund var opstået en national romantisk opera, der delvis anvendte den italienske operas brillans. Operarepertoiret på Det kgl. teater havde i året 1839 omfattet »Puritanerne« af Bellini, »Robert af Nor­ mandiet« (Robert le diable) af Meyerbeer, »Jægerbruden« af Weber, »Den sorte Domino« af Auber, Mozarts »Don Juan«, »Den stumme i Portici«, ligeledes af Auber og den romantiske »Hans Heiling« af Heinrich Marschner. Det er egentlig for nutiden helt uforståeligt, hvor­ ledes man med de ressourcer i personalemæssig henseende, som den­ gang stod til disposition, har kunnet gennemføre et så righoldigt re­ pertoire. I begyndelsen af september 1839 dukkede der et ejendommeligt romantisk virtuospar op i København, den engelske sangerinde mrs.