HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

3 4 ER IK RAFN så de koncerter, som blev givet af tilrejsende solister og virtuoser. Det er nævnt, at et af tidens karakteristiske træk var virtuoseriet. Nu må man huske, at romantikken stadig var i live og især inden for musik­ ken var den levende. Den virak, som stod omkring de internationale virtuoser var dels præget af en romantisk begejstring for den geniale kunstner,2 men den var også præget af en vis længsel hos den gode borger efter en afbrydelse af den monotone hverdag, det var således ikke helt tilfældigt, at Tivoli (fra 1843) me^ sine efterligninger af orientalsk pragt fik en så stor succes. Man lyttede til beretningerne om virtuosernes søde liv, f.eks. om Chopins forhold til George Sand og om Liszts bortførelse af grevinde d’Agoult, og man dannede myter, som virtuoserne af reklamemæssige grunde ikke gjorde noget for at udrydde, f.eks. om den diabolske Paganini, der skulle have erhvervet sine virtuose egenskaber ved en handel med fanden, en historie, som for resten medførte, at man havde store vanskeligheder ved at få ham begravet i indviet jord. De første måneder af 1839 bragte ikke københavnerne de store mu­ sikbegivenheder, men det må da lige nævnes, at Mendelsohns ouver­ ture til »En skærsommematsdrøm«, blev spillet ved en koncert på Det kgl. teater den 12. februar. I maj kom - formodentlig på initiativ af arveprins Christian Frederik (senere Chr. V I I I) - en neapolitansk tenorsanger »ridder« de Ferrer på besøg med koncert først ved hoffet og derefter i Frimurerlogen. A f lidt større interesse var den dansk­ tyske pianist H. R . Willmers koncert den 12. maj på Det kgl. teater, hvor han sammen med medlemmer af kapellet under Frøhlich spillede et program, der omfattede værker af Schubert, Chopin og Fiszt. Den 10. juni fulgte så en koncert, som fik vidtrækkende følger inden for dansk populær musik, idet »Det steiermarkske Musikselskab« be­ stående af 16 musici under ledelse af musikdirektør Siegl afholdt en koncert i Hotel d’Angleterres store sal. Programmet bestod dels af populære operamelodier (»Fra Diavolo« og »Zampa«) dels af pot­ pourrier over kendte marcher, men hovedvægten lå på valse og galop­ per af Johann Strauss og Joseph Fanner. Successen var overvældende, og i de efterfølgende dage afholdtes koncerter - i alt 9 - forskellige steder i byen, i »Rosenlund«,3 i Gaudentzis have i Frederiksberg Alle, i det borgerlige skydeselskabs sal på »Enighedsvæm«,4 haven ved Bellevue og endelig den sidste koncert den 25. juni i Rosenborg slots-