HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

BIEDERMEIERKONCERT

33

Det kongelige kapel, et også i international henseende fortrinligt or­ kester.1 Dets opgaver var mangeartede, men hovedopgaven var natur­ ligvis at medvirke ved teatrets opera- og balletforestillinger, ved synge- stykker og vaudeviller samt til mellemaktmusikken ved teaterstykkerne. Til dette sidste havde man et righoldigt materiale af Haydns og Beethovens symfonier, men der blev da også benyttet en mere aktuel musik. Her ud over medvirkede medlemmerne af kapellet i større eller mindre grad ved de aftenunderholdninger, som ved privat foranstalt­ ning afholdtes på teatret enten af dets egne kunstnere eller af tilrej­ sende solister eller virtuoser. Endelig medvirkede kapellets medlemmer ved de musikalske aftenunderholdninger ved hoffet ikke alene på Christiansborg men også på slottene Sorgenfri og Frederiksberg. Ved hoftjenesten blev kapellet dog aflastet af regimentsmusikkens 2 faste orkestre, de såkaldte Hoboister, der i øvrigt i sommersæsonen gav søn­ dagskoncerter i Kongens have (eller Rosenborg Have, som den den gang hed) og i Frederiksberg have. Når alt dette tages i betragtning må man vist indrømme, at staden København med sine ca. 120.000 indbyggere fra det offentliges side var særdeles godt betjent både med seriøs og med populær musik. Til denne offentlige musik kom så den private. De private musik­ selskaber var sygnet hen allerede før 1820, men i Biedermeiertiden kom der nye initiativer. I 1836 stiftedes »Musikforeningen«, der sær­ lig under Niels W. Gades og J. P. E. Hartmanns ledelse skulle få så stor betydning for dansk musikliv, og i 1840 stiftedes studentersang­ foreningen, der med det samme gjorde sig gældende ved et moderne repertoire omfattende både danske og udenlandske komponister bl.a. med den her i landet hidtil lidt forsømte Schubert. Endelig blev der - omend nu i noget mindre grad —spillet og sunget ved musikalske aftenselskaber. Det vil være naturligt i denne forbindelse at nævne de aktive komponister i København, der omfattede organist ved Frue kirke C. E. F. Weyse, kapellets leder J. F. Frøhlich, J. P. E. Hartmann og Weyses organistvikar Niels W. Gade. I en del tilfælde udførte disse komponister bestillingsarbejder, såsom musik til syngestykker, operaer, balletter og kantater —dels til kirkelige og dels til verdslige lejligheder f.eks. kongelige fødselsdage, formælinger, universitetets årsfester og lignende officielle højtidelige lejligheder. Til hele den virksomhed, som udøvedes af lokale kunstnere, kom