HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

B I E D E R M E I E R K O N C E R T

839-41

T R Æ K A F K O N C E R T L IV E T I K Ø B E N H A V N I Å R E N E 1

AF ERIK RAFN

De voldsomme begivenheder i det første årti af 1800-tallet fik alvor­ lige økonomiske konsekvenser for landet, der kulminerede i den så­ kaldte statsbankerot i 18 13 . Imidlertid blev de danske pengeforhold forbavsende hurtigt bragt i orden, og i slutningen af 1820’rne var pris­ forholdene igen stabile. Der indtrådte nu en periode med rolige og vel­ ordnede forhold, som først blev afbrudt meget brat af det slesvig- holstenske oprør i 1848. I de tyske stater og det østrig-ungarske dob­ beltmonarki fandt i disse år en tilsvarende rolig udvikling sted. Dette gav sig her såvel som der udtryk i en vis spidsborgerlig tilfredshed i livsførelsen. Denne periode har man senere kaldt Biedermeiertiden, en betegnelse, der i snævreste forstand dækker tidens møbelstil, der svarer til det, man her i landet kalder Christian VHI-stil, hvor den hidtil anvendte klassiske stil blev udstyret med en lidt tungere pragt, f.eks. ved anvendelse af indlagte træsorter og med tilbehør, såsom ure og lampetter i forgyldt bronze samt tunge krystallysekroner. I mere ud­ videt forstand omfatter Biedermeier-begrebet hele livsholdningen, her­ under også moderne inden for klædedragt og forlystelser. Også mu­ sikken fik sin Biedermeiertid med udgangspunkt i de nyere italienske operaer, hvor Rossini med den rigt facetterede instrumentering af or­ kesteret og med sine krav til de medvirkende sangeres virtuositet helt havde brudt med klassicismens former. Inden for den symfoniske mu­ sik skete der en parallel udvikling, idet man ved instrumenteringen fandt helt nye udtryk for musikken, og sidst men ikke mindst må det nævnes, at de nu så moderne virtuosers salonprægede fortolkning in­ den for instrumentalmusikken i sig selv indeholdt et brud med den klassi­ ske instrumentale kammermusik. Denne dobbelthed inden for tiden mel­ lem spidsborgerlighed og pragt er for øvrigt udmærket truffet i beteg­ nelsen Biedermeier, der er en sammenstilling af Biedermann , spidsbor­ ger eller filister og Bummelmeier, som er deltager i det festlige søde liv. Den faste kerne i musiklivet i København var i 1839 som hidtil

Made with