HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

ÆLDSTE RETSPROTOKOL

17

1653 blev udnævnt til overskænk, fulgte Jacob Petersen med til Kø­ benhavn, og i hvert fald fra 1655 beklædte han stillingen som kongens kammertjener. Han siges at have været et faktotum både i garderobe­ anliggender, og når det gjaldt arrangementer af fester. Han var imidlertid ikke en helt almindelig kammertjener. Det lyk­ kedes ham med årene at blive en betroet medarbejder både hos Fre­ derik I I I og måske nok mest hos dronning Sofie Amalie. Han ydede kongen forskellige tjenester, fx medvirkede han ved optagelsen af et lån i Lübeck og udrustning af en kaper under krigen med Sverige. Han varetog ligeledes inspektionen ved den lille dyrehave i Frederiks­ borg, og han bistod dronningen med byggearbejder på Dronningborg og Prinsessernes gård på Frederiksberg. Som påskønnelse for disse mange tjenester fik han ejendommen Østrup ved Esrom sø, ligesom han også erhvervede ejendomme i København. I 1663 fik han skøde på den lille dyrehave ved Ibstrup (det nuværende Charlottenlund) med bevilling til at holde værtshus og diverse forlystelsesetablissemen­ ter. Senere overtog han Reberbanen uden for Østerport og forsøgte ligeledes at opnå en monopolstilling på rebslagning, sejlmageri og ankersmedning for København, Christianshavn og Island, men det satte statskollegiet sig imod. Den foretagsomme kammertjener spillede desuden en betydelig politisk rolle i årene efter enevældens indførelse i 1660. Han sluttede sig nært til dronningens parti og til Hannibal Sehested og kom herved i modsætningsforhold til kongens erklærede yndling Christoffer Gabel. Da denne i august 1664 blev udnævnt til gehejmeråd og statholder i København, følte Jacob Petersen jorden brænde under sig. Under påskud af at en rejse var nødvendig af hensyn til hans helbred, forlod han i efteråret 1664 København. Han søgte tilflugt hos dronningens brødre, hertugerne af Braunschweig, og tog senere ophold i Haag. I de følgende år søgte han gennem dronningen at blive taget til nåde igen, men det mislykkedes. Han besluttede derfor at blive i Holland, hvor det lidt efter lidt lykkedes ham at skaffe sig en betrygget økono­ misk stilling. I 1669 giftede han sig med Catharina Bicker, der var enke efter den i 1667 afdøde kammersekretær i Tyske kancelli Chr. Ditlev Testmann, der var en nær ven af Frederik Ahlefeldt. Ægteskabet med Catharina Bicker viser, at Jacob Petersen må have opretholdt en vis forbindelse med sine gamle indflydelsesrige venner i