HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

1 6 HARALD JØRGENSEN protokollen og for ud for andre bøger at have skrevet »defect«. Han blev dømt til at betale de 399 rdl., medens hofretten afviste de øvrige anklagepunkter som retten uvedkommende. En systematisk gennemgang af de behandlede gældssager, som ikke skal forsøges her, vil utvivlsomt kunne give et mere nuanceret billede af, hvad det var for personer, der lånte penge, og af hvem og på hvilke betingelser. Enkelte gældssager viser ligeledes, at retten skred ind, når man anså rentesatsen for ubillig. Det var tilfældet i en sag mellem kapellanen ved Nikolaj kirke Jens Christensen og drabanten Claus Holst, der havde ydet kapellanens kone et lån. Holst blev dømt for at have taget for meget i rente og desuden dømt til at udlevere de mod­ tagne panter (et guldarmbånd og et diamantsmykke), da han havde ydet lånet uden mandens vidende og vilje. Retten statuerede også, at den uheldige kreditor ikke kunne gøre krav på det lånte beløb eller renterne hos kapellanen. Endnu en gældssag skal omtales, fordi den fik en meget ubehage­ lig udgang for den sagsøgte, årsknægt Jacob Jensen. Sagen begyndte som en almindelig gældssag, men sagsøgte nægtede at skylde noget og aflagde ed herpå. Sagsøgeren kunne imidlertid bevise sin ret og foruden at skulle betale det skyldige beløb tilbage fik den arme årsknægt 3 nætter i jern i tårnet (Blåtårn) og i 3 dage at gå i den spanske kappe på Københavns slot. Langt de fleste sager, der blev behandlet, var som omtalt gældssager, men der er også eksempler på, at man har benyttet protokollen til at afgive erklæringer om arveafkald og til at tinglæse skøder og pante­ breve i fast ejendom. Der er ligeledes behandlet enkelte kriminelle sager, men deres antal er ikke stort. Forklaringen på dette forhold er nok den, at i hvert fald alle kriminelle sager, hvor slottets militære besætning var indblandet, har været henvist til behandling ved de særlige militærdomstole. Den mest celebre sag, som hofretten fik forelagt i den her behand­ lede periode, var retssagen mod kgl. kammertjener Jacob Petersen, den sag der gav anledning til, at man udskar en del af protokollens blade.12 Jacob Petersen, der var født i Rendsborg i 1622, var i sin ungdom i skrædderlære og tjente derefter en årrække som kammertjener hos den senere storkansler Frederik Ahlefeldt til Søgård. Han ledsagede denne på adskillige rejser i Europa i årene 1647-53. Da Ahlefeldt i