HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

1 8 0 OVERSIGTER OG ANMELDELSER tidligere. 1884 blev også dette slot luernes bytte - heldigvis skånedes Ridebanen også dennegang, og det samme gjaldt Slotskirken, således at begge de to Chri­ stiansborg slotte har efterladt et konkret minde. Uden på nogen måde at ville forklejne de hidtil nævnte emners betydning må det siges, at der knytter sig stor interesse til det tredie Christiansborg, fordi man omsider er kommet tilstrækkeligt på afstand af dettes tilblivelse til at kunne vurdere arkitekturen objektivt. Emnet er dobbelt fascinerende, fordi optakten til dette byggeri var så kompliceret, at den affødte mere end 60 projekter fra så at sige samtlige betydende arkitekter i landet. Med Knud Millechs fremstilling af slotsbygningskonkurrencerne og de mange forslag får vi praktisk taget et helt kapitel af denne periodes arkitekturhistorie for første gang skrevet i denne bredde; selv om konkurrencen kun gjaldt et enkelt objekt, slottet, der ifølge sagens natur kun opførtes efter eet udkast, så siger de mange projekter til sam­ men ikke så lidt om perioden som helhed. Tegningerne vurderes udfra deres egne, d.v.s. samtidens forudsætninger, og det gør just dette kapitel så værdifuldt. Kristian Hvidt beretter, hvorledes slotsbyggeriet blev inddraget i den standende politiske strid, således at sagen gik helt i hårdknude - der skulle et systemskifte til, førend man kunne komme videre. Resultatet af den sidste konkurrence i 1904 blev, at man halvhjertet valgte Thorvald Jørgensens projekt, som ikke var det bedste, men så sandelig heller ikke det værste. I 1927 kunne det tredie Chri­ stiansborg omsider indvies, men da havde kongen nægtet at flytte ind, og tiden var allerede løbet fra det. Nu står det urokkeligt tilbage som repræsentant for en svunden tid, men fortsat brugbart som parlament og statslig repræsentations­ bygning. Billedredaktionen er i gode hænder hos Chr. Bang, der har udvist stor opfind­ somhed i valget af illustrationer. Næsten alt, hvad man kan ønske sig af kendte billeder, er med, og dertil kommer en mængde nye. Pladsen tillader ikke mere tilbundsgående diskussion, et par småting skal dog nævnes. Fotografiet af K ø ­ benhavns Slots første historiker, C. C. Andersen ( 1, fig. 40) kan næppe, som billedteksten anfører, være taget på det 1884 nedbrændte Christiansborg, men snarere på Charlottenborg, hvor konservatoren siden fik atelier. Panelværket t.v. i billedet er utænkeligt på C. F. Hansens slot. Prospektet af Københavns Slot un­ der en brandøvelse i 1693 (1, fig. 157) er ikke - som anført - en samtidig teg­ ning af F. E. Wedell, men derimod en 1800-tals kopi efter dennes kobberstik, der som forlæg havde en (forsvunden) tegning af brandsprøjternes opfinder, Godfried Fuchs. Christian Geddes berømte eleverede kort (x, fig .'23 5) er ikke udført 1757. Denne datering gælder sammes todimensionale kort — almindeligvis kaldet »Geddes kort«. Det eleverede bærer i kartuchen årstallene 1760-61. Prospektet af Christiansborg set fra Højbro (2. fig. 124) er ganske rigtigt et kobberstik af Jens Holm efter forlæg af H. G. F. Holm; sidstnævnte var imidlertid ikke fa­ der til førstnævnte - familieforholdet var det omvendte. Endelig kan man undre sig over, at den kendte prospektmaler Johan Jacob Bruuns gouache forestillende Christiansborg set fra Slotspladsen 1740 ikke er medtaget til trods for, at den utvivlsomt er den ældste eksisterende autentiske afbildning af slottet. Det er ikke