HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

1 7 0 OVERSIGTER OG ANMELDELSER dem med nogle tusinde rigsdaler til opførelsen, kan man nok stille spørgsmål ved berettigelsen af titlen på denne bog: Kongens Teater. Moltke gennemførte byggeplanerne med et lån fra byens brandforsikringskasse, og efter en kort direk­ tionstid blev teatret i tyve år, 1750-70, lagt direkte under byens styre, Køben­ havns magistrat. Allerede i midten af det 18. årh. ville staten med andre ord gerne have et teater; men når det kom til betalingen for, hvad det kostede, kneb det. Plakaterne skrev ganske vist: »Paa den kongelig Danske Skue-Plads etc.«, men derved forstod man med merkantilismens centralisering og monopolisering: det kgl. privilegerede danske teater. Kongen medtog på sin rejse i Norge 1749 ikke skuespillerne fra Den danske Skueplads på Kongens Nytorv, men de franske aktører fra teatret i Nørregade. Et egentligt statsdrevet teater, som la Comédie Française var blevet allerede 1680, fik Danmark først efter Struensees fald. »Den Bestandige Direktion« nedsattes først d. 1. nov. 1772 under overfiofmarskallens ledelse. Som den fortrinlige arkitekturhistoriker Harald Langberg er, fremhæver han Niels Eigtveds indsats og påviser, at han var fagmand også i teaterbyggeri. Ikke alene hos hans lærer i Dresden, Carl Friedrich Poppelmann, havde han studeret teater, men forfatteren fremhæver også Eigtveds kendskab til datidens genialeste teaterarkitekt og scenograf Filippo Juvara. På Teatermuseet har Harald Langberg fundet Eigtveds oprindelige udkast til teatret på Kongens Nytorv, og han deducerer sig til dateringen d. 13. april 1748. Planen, der er signeret, er mesterligt gennemarbejdet med italienske logeteatre som mønster. Forfatteren nævner ikke, at med dette forbillede var publikums­ pladser på scenen, som teatret i Lille Grønnegade havde haft, udelukkede. På la Comédie Française fortsatte man med publikum på scenen helt til 1759. Han påpeger derimod sammenhængen mellem Eigtveds projekt og G. P. Gasparis teater fra 1743 i Erlangen og påviser lighedspunkter med Carl Friedrich Pôppel- manns opera i Warszawa fra 1747-48. Niels Eigtveds første plan var klart beregnet på et komediehus, selv kalder han det udtrykkeligt: »Commedien-Gebaude«. Rent scenisk havde det fire kulissefag med kun to kulissevogne i hvert fag. Med andre ord havde han kun planer om at skifte dekoration en gang for åbent tæppe. På Charlottenborg havde venezianeren Jacopo Fabris indrettet en lille scene til den italienske operatrup, der under Pietro Mingottis ledelse åbnede teatret på dronning Louises fødselsdag d. 18. dec. 1747. Forfatteren antager, sandsyn­ ligvis med rette, at hoffets begejstring for italienerne i den grad har gjort sig gældende, at Eigtveds oprindelige plan måtte omarbejdes. Nu skulle den nye skueplads rumme både den danske komedie og italiensk opera. Resultatet blev, at scenen, som det i store træk endnu kan ses på Hofteatret ved Christiansborg, fik en forscene og en slags bagscene til det dybe perspektiv. Der var oprindeligt en stor åbning indtil bagscenen, som kaldtes salen, mens bagscenens sider blev anvendt til påklædningsværelser. Kongelogen blev efter italienske forbilleder an­ bragt midt for sceneperspektivet og var i begyndelsen, ligesom i operaen på Char­ lottenborg, kun lidt hævet over tilskuersalens gulv. Forfatteren er nok noget for begejstret for Fr. V.s personlige teaterinteresse.