HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

OVERSIGTER OG ANMELDELSER

1 6 9

vidst og har håbet, at der nu endelig kom et teater, hvor de skulle danne det solide fundament. Sådan havde det ikke været med teatret i Lille Grønnegade, hvor Montaigu havde prioriteret oversættelserne af de franske stykker med Moliéres komedieballetter i centrum. Selv om han havde ikke så lidt med den ny start af den danske komedie at gøre, hævdede Holberg selv, at han aldrig ville påtage sig »nogen Direction, vel vidende, at det er vanskeligere at holde i Ave en Troupe af Acteurs, end en Krigshær, som bestaar af mange adskildte Nationer« (Ep. 447). Det lykkes forfatteren at påvise, at Holberg virkelig købte en grund i Nørre­ gade til den nye danske skueplads. Kilden hertil er Als, Bech og Londemanns ansøgning til overpræsidenten og byens råd af 4. aug. 1747 (i Stadsarkivet). Forskere vil vide at sætte pris på, at de væsentlige kilder er trykt som bilag in extenso bagi bogen. Det kan imidlertid ikke bevises, at Holberg har haft skøde på den brygger­ gårdsgrund, som senere den franske teatertrup i sommeren 1748 købte og byggede deres teater på. Forfatteren henfører en tegning, der nu findes på National­ museet, af et bindingsværksteater hertil. Chr. Elling har tidligere fejlagtigt gen­ givet planen som et projekt til teatret på Kongens Nytorv. Planen viser et ko­ mediehus, der er langt større end det franskmændene lod bygge. Forfatteren hævder, at planen gengiver et teater, der, selv om det har kongeloge, virker temmelig spartansk. Derimod undlader han at påpege, at teatret i alt fald rent scenisk med prosceniumskulisser, fem kulissefag og tre kulissevogne i hvert fag helt overgik Eigtveds teater, både i hans oprindelige udkast og den endelige udførelse. Den sentimentale retning kom Holberg på tværs. Han er ikke med, når skue­ spillerne ansøger byens råd om at få overladt Tjærehuset for enden af Holmens kanal til teater. Formålet var at bygge en helt ny skueplads på grunden. Den der stod bag, var overhofmarskallen, Adam Gottlob Moltke. Man kunne have ønsket, at forfatteren havde givet sig tid til at berette, at planerne om et teater på Kongens Nytorv ikke blot går tilbage til Fr. IV .,'m en direkte til Chr. V , som efter parisiske forbilleder anlagde torvet på Hallandsaas og gav det navn. Kunsthistorikeren John Erichsen har netop i disse Historiske Meddelelser 1972 redegjort for det projekt (nu på Bymuseet), som Georg Philip Müller lavede til Chr. V . i 1680erne eller 1690erne. Det lille Gjethus, som rejstes istedet for teatret, kom også til at fungere som skueplads. Det var her Etienne Capion 1 7 1 9 sammen med Samuel von Quoten fik tilladelse til at agere med »højtyske Comoedianter«. I næste sæson 1720-21 spillede han på samme teater med »den stærke mand« Johann Carl Eckenberg. De bevarede tekstbøger på Det kgl. Bibliotek af Capions repertoire viser, at han i Det lille Gjethus rådede over et betydeligt teatermaskineri. Endelig har Chr. Elling påvist (Hist. Med. ßrk IV b. 194 0-4 1), at Det lille Gjethus og Tjærehuset er en og samme bygning. Ideen om et teater på Kongens Nytorv var altså ligeså gammel som den var god. Selv om Fr. V . efter forestillingen i Holtegårds have (16. aug. 1747) gav de danske skuespillere 100 rdl., skænkede dem Det lille Gjethus’ grund, og støttede