HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

OVERSIGTER OG ANMELDELSER 16 1 træde for første gang som adskillende tilføjelse. Se f.eks. Store Linde, Karise sogn, Fakse herred og Råbymagle, Borre sogn, Mønbo herred begge Præstø amt og begge omtalt i Lis Weise: Efterstillet adjektiv i danske stednavne, Kbh. 1969, hvortil der generelt kan henvises med hensyn til forekomsten af ordet magle. Den omstændighed at Maglebylille har et tilføjet lille berettiger ikke til at slutte, at magle ikke har været forstået, lige så lidt som man af f.eks. Nordrupøster, sogn i Ringsted herred, kan slutte, at ’nord’ ikke forstås. Om de gamle gruppebestemte gadenavne i Nyboder hedder det, at »Christian 4. indforte i Nyboder ideen med gruppeopkaldelser af gader . . .«. Faktisk kan dette (endnu?) ikke bevises. Ganske vist skriver kongen i brev af 27. februar 1641, at »Der skal tenckis paa Naffn tiil alle gaader Och streeder, som Søe- folckiid Nu y boer och y framtyden komme att boe y« (se Bricka og Fridericia: Kong Christian den fjerdes egenhændige Breve), men det ældste belæg på de systembestemte gadenavne i Nyboder kendes først 1650 med Kattegade. Under artiklen Ovrevej behandles henholdsvis Rødovre og Hvidovre. Navnene er behandlet kort og korrekt i Nudansk Ordbog af Kristian Hald. Det »ovre« der forekommer i de to navne går direkte tilbage til den form Hawerthi, der kendes fra ca. 1185, og det betyder åbred. »ovre« repræsenterer altså en sproglig ud­ viklingsform, ikke en navneændring. Allerede fra 1300-tallet skelnes der mellem to landsbyer, i moderne retskrivning Ovre øvre om Rødovre og Ovre ydre om Hvidovre, fordi de ligger henholdsvis oppe i landet og ude ved kysten, men begge to, som hovedleddet antyder, ved bredden af Harrestrup å. Den af Bent Zinglersen anførte udvikling til »A-åre« er uforståelig og kan ikke bekræftes af overleverede fonner eller af sproghistorien iøvrigt. Sjælsmarksvej er som anført opkaldt efter landsbyen Sjælsmark. Dette navns førsteled er som omtalt i Nudansk Ordbog det oprindelige navn på Sjælsø, gida. Sial, som må være beslægtet med et oldengelsk ord sulh, der betyder fure. Det er dog ikke dermed givet, at det gammeldanske ord også har betydet fure endsige sø. Det foreslåede, svagtbøjede og yderst sparsomt belagte mandsnavn Sialvi kan ikke indgå i navnet. Under Skelgårdsstræde (Tårnby kommune) fremsættes den formodning, at Skelgårde oprindelig har haft personnavnet Eskild som forled efter Roskilde­ bispen Eskild. Formodningen er såvel sprogligt som sagligt umulig. Ganske vist er som anført Eskild biskop i Roskilde i 1135, men det er en misforståelse, at de to bol, der dette år den 6. januar bortskænkes af Erik Emune, går til Ringsted kloster. De er derimod en del af det gods, der skænkes domkirken i Lund til op­ rettelse af et præbende. Navnet Skelgård (e) forekommer tidligst i forbindelse med en landehjælp (skat) i 1492 i formen Skelgord og igen i 1496 9 /3 (yngre afskrift) i formen Skelgaar. Førsteleddet i dette navn er ordet ’skel’ = grænse og må sigte til gården(e)s beliggenhed i/op til landsbyen Tømmerup. Om Skovlunde (Skovlunde Byvej) kan bemærkes, at det forsigtigt foreslåede mandsnavn Skoghi ikke kan komme på tale som forled. Navnet skrives i sin ældste form Scowerlunde (1249 1 1 / 1 1 , afskrevet ca. 1450 i Æbelholt klosters brevbog), og forleddet må derfor snarest være genitiv af substantivet ’skov’, på gammel­ II