HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

1 6 0 OVERSIGTER OG ANMELDELSER Hvissinge (Hvissingegade m.fl.) skrives 1317 »Hwæssingge«, altså med to »s«-er og ikke som anført kun eet. Navnet er uden tvivl en -inge-afledning til adjektivet ’hvas’. Høvedstensvej (Hvidovre) indeholder ikke som forfatteren angiver ordet ’hø­ ved’ = kvæg. Forleddet genfindes i Markbogen fra 1682 i formen »Høyesteens Agere«, og det er et substantiv ’højsten’ sigtende til rejste stenmindesmærker. Se Ib Lumholt a.a. p. 67 og John Kousgård Sørensen: Marknavne og arkæologi i Marknavnestudier Kbh. 1964 p. 88. Kallerup (Kallerupgade) indeholder ganske rigtigt mandsnavnet Kalli, men det udvikler sig ikke til Karl. Tværtimod er Kalli sandsynligvis en form udviklet af personnavnet Karli, se Danmarks gamle Personnavne under Kalli med hen­ visninger. Om Kettevej (Glostrup kommune i Avedøre) hedder det, at betydningen af det tilgrundliggende marknavn »Kiettagrene« er uvis. Der er dog ikke tvivl om, at forleddet er ordet ’kætte’ med betydningen 1) lille rum eller indelukke til kalve, får, svin og lignende eller 2) smal gang mellem to bygninger, gyde eller vej med voldgrøfter på begge sider; se Ordbog over det danske Sprog bd. 11 sp. 1175 og jfr. Ib Lumholt a.a. p. 94. Klerkegade omfatter siden 1869 ikke blot Lavendelstræde men også Hjorte­ længen. Klovtofte (Klovtoftegade) skrives i 1346 ikke som anført men derimod Kløuætoftæ. Oprindelsen til navnet er kun uvis, for så vidt som der er en række muligheder for tolkningen af forleddet, svarende til hvad der gælder for bynavnet Klovtoft, by i Hellevad sogn, Sønder Rangstrup herred, se Danmarks Stednavne bd. 6 p. 44. Kbh. 1936. Forleddet er enten et ord, der betyder kløft eller et ord, der betyder kløvet træstykke eller eventuelt et person (til) navn *Klovi eller *Kløvi. Kongens Lyngby betegnes allerede 26/9 1348 i et originaldokument som »Kunircgsljiunjgby« og ikke som forsigtigt anført først i 1464. Købmagergade. Om dette navn er der i tidens løb skrevet meget. Bent Zingler- sen har gentaget Steffen Linvalds forklaring af ’bjørn’ i gadens ældste navn, Bjørnebrogade, hvorom ovenfor, og om den gamle form Kødmangergade er at sige, at den ikke i løbet af 1800-tallet men allerede i løbet af 1600-tallet for­ vanskes til Købmagergade. Det ældste eksempel på den forvanskede form er mig bekendt 12/5 1595 Københavns Diplomatarium I p. 557 »Kiøbmagergaden« og det yngste eksempel på den gamle form fra 1656 Københavns Diplomatarium I p. 494 »Kiødmangergade«. I forbindelse med Maglebylille Byvej siges, at da det allerede i 1370 hedder »Maghleby litlæ« (således og ikke som citeret) må den oldnordiske betydning af magle, nemlig stor , allerede være gået i glemmebogen. Dette kan nu ikke være rigtigt, ’magle’ er for det første ikke oldnordisk men derimod en særdansk form svarende til oldnordisk mikill ’stor’, og for det andet er betydningen ikke gået tabt så tidligt. Ordet har - med a-vokal - derimod et begrænset anvendelses­ område, nemlig stednavne, og det ses her af og til ret sent i middelalderen op