HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

1 5 6 OVERSIGTER OG ANMELDELSER en appellativisk betegnelse for ’hovedgade’ og kan til forskellige tider benyttes om i hvert fald Sankt Pederstræde, Gråbrødrestræde, Løvstræde, Købmagergade, Vimmelskaftet og Bredgade. Regnegade kan ikke være opkaldt efter planten regnfang (rejnfan), idet der ældst (7 /9 1650, Københavns Diplomatarium III nr. 559) skrives »dend Reene gade«, og Reverentsgade kan næppe hentyde til reviret udenfor, selv om revir i betydningen ’kanal, vandbassin’ kendes i København. På grund af de gen­ nemførte former med endelsen -nts- er Hugo Matthiessens forklaring i Gamle Gader p. 62 en forbedring i forhold til Bruun’s i Kjøbenhavn bd. III. Hugo Matthiessen mener, at navnet indeholder ordet ’reverens’ = dybt buk, dyb bøj­ ning sigtende til gadens krumme forløb ( = østlige del af Laksegade). Disse kritiske kommentarer til enkeltnavne kunne nok udvides ikke mindst hvis overvejelser og afvejninger også skulle have plads. Men da det er klart, at plad­ sen har været begrænset for Steffen Linvald, skal der ikke lyde bebrejdelser her­ for. Tværtimod er det prisværdigt, at et privat foretagende i det hele taget har ønsket at binde an med et så specielt emne. Siden nytårsgaven fra 1967 har endnu et privat foretagende bundet an med emnet. Det er Politikens forlag, som i 1972 udgav Bent Zinglersens Københavnske gadenavne og deres historie. Hermed fik de københavnske gadenavne for første gang en mere populær beskrivelse med chance for stor udbredelse. Hvor udbredt bogen er blevet ved jeg ikke, men nogen revideret udgave er i hvert fald ikke kommet og lader forhåbentlig vente så længe på sig, at de efterfølgende bemærk­ ninger kan nå at blive taget i betragtning. Thi sine fortrin til trods kan der på en række punkter rettes indvendinger mod indholdet. Men først de positive sider. Hertil hører først og fremmest håndbogsformen, som Politikens forlag suverænt mestrer, med en glimrende blanding af tekst og billeder med vedkommende og byhistoriske interessante motiver. Dernæst den strenge alfabetiske orden, der med rigelige henvisninger gør bogen let anvendt og overskuelig. Bent Zinglersens formål har været at give »en kortfattet og på­ lidelig forklaring på hvad der skjuler sig bag storbyens mange mærkelige sted­ betegnelser«, hvad navnet betyder, og hvorledes det er opstået, hvem der var personen bag et gadenavn, og hvad hans eller hendes tilknytning til kvarteret var (efter indledningen). Nøglen til bogen her er Zinglersens interesse for by­ historie og personalhistorie. Derfor er Københavns kommunes gadenavne også talrigere behandlet end forstædernes. Efter omstændighederne et rimeligt aftrap­ ningsprincip. Men ved udvælgelsen af navne synes forfatteren imidlertid at have fulgt principper, som intet har med gadenavne som sådan at gøre. Først er en række navne, som forfatteren ikke har kunnet forklare, øjensynlig udeladt. I hvert fald medtages hverken Sauntesvej eller Skotvej (begge Gentofte kommune), som forfatteren efterlyser nærmere besked om i en samtale med lokalavisen Villa­ byerne d. 23. februar 1972. Hvis dette er et mere gennemgående princip, hvad man kun kan ane, må udvalget karakteriseres som skævt, da uforklarlige navne må betragtes som ligeværdige med de mere indlysende, og læseren berøves tillige den