HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

OVERSIGTER OG ANMELDELSER 1 5 5 naturligt nok de mange kommunalt bestemte navneændringer, der fandt sted i 19. århundredes sidste årtier resulterende i næsten total udryddelse af Nyboders gamle navnesystem. Linvalds bog slutter med en alfabetisk ordnet opregning af, hvad der har eksisteret og stadig eksisterer af gadenavne inden for voldene med nærmere forklaring til særlige navne og med henvisning til omtale i de fore­ gående kapitler. Det er således meget der nås i denne nytårsgave, der desforuden udmærker sig ved smukke illustrationer og lækkert lay-out. Den der venter sig nye forsk­ ningsresultater vedrørende enkeltnavne går dog forgæves, ja somme tider henvi­ ses man til unødigt gamle behandlinger. Således henvises der ved omtalen af navnet Kattesundet til en artikel i Borgervennen 1827 som »det er i hvert fald en gammel forklaring, at det skyldtes »at Kattes og andre Dyrs døde Aadsler der i Almindelighed ere udkastede««. Men navnet Kattesundet kendes i København siden 1496, og de halvandenhundrede år Borgervennen er dette tidspunkt nær­ mere, gør ikke dens tolkning det mere rigtig. Navnet Kattesund (et), der kendes i en lang række byer ikke blot i Danmark, har sidenhen beskæftiget en lang række forskere. Den nyeste og bedst underbyggede tolkning er præsteret af Kri­ stian Hald i Nudansk Ordbog, hvor navnet opfattes som et sammenligningsnavn med grundbetydningen ’snævert farvand’ (så snævert at kun en kat kan komme igennem) og med overgang til betydningen ’smal gade’ ofte sikkert med nedsæt­ tende bitoner. Denne forklaring bør foretrækkes frem for tidligere fremsatte, fordi den tillader at sammenholde de ens men geografisk stærkt adspredte fore­ komster af navnet. Om Bjørnebrogade (nuværende Købmagergade), hvis navn kun kendes indtil 1463, skriver Steffen Linvald, at »da »bjørn« i almindelighed skal forstås som en dæmning af jord eller mur, der stemmer vandet op i en fæstningsgrav . . .« stem­ mer det med fundet af en stenmole langs gaden mellem Silkegade og Østergade. Den anførte betydning af bjørn er dog langt fra almindelig og kendes i den store danske ordbog først fra 1837 og ses ikke i ældre ordbøger. Den almindelige be­ tydning af bjørn var i 1300- og 1400-tallet som i dag, men hvilken forbindelse dyrenavnet har med en bro lader sig ikke mere forklare. Også »Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn« fra 1829 citeres, blandt andet for tolkningen af Pustervig som = navnet på en sø for enden af gaden. Der er siden da fremsat langt mere kritiske tolkningsforslag af Oluf Nielsen (Kjøbenhavns Hi­ storie og Beskrivelse 1889), Hugo Matthiessen (Gamle Gader 1 9 1 7 ) 3 C. S. Lind­ stam (Göteborgs Gatunamn 1962) og Kristian Hald (Nudansk Ordbog) sam­ menfattede i artiklen Pustervig i Nudansk Ordbog: »opkaldt efter Putziger Wiek i Pommern, sandsynligvis med folkeetymologisk tilknytning til ænyda. [1500-1700] kulpuster, spøg. ell. nedsæt, betegnelse for en smed, og måske til ænyda. pust ørefigen (jf. Kindheste gade)«.. Også til andre enkeltnavne kunne det være fristende at fremsætte nogle be­ mærkninger. I den alfabetiske liste anføres Algaden som opslag med henvisning til siderne 20 og 25, hvor det opføres som det middelalderlige navn på Lande­ mærket. Dette er dog en tilsnigelse. ’a(de)lgade’ er langt op i eftermiddelalderen