HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728 77 Til genopførelse af kirkerne og de offentlige bygninger »som og for det almindelige Beste og Stadens Opkomst«, blev der den 2 1. december 1728 udskrevet et ire-årigt brandstyr, der skulle betales af alle i Danmark og Norge, undtagen af militærpersoner, bønder og de brandlidte, der ikke havde større besiddelser uden for brand­ området.18 En speciel kommission blev nedsat 10 dage senere for at tage sig af opkrævningen. I løbet af de følgende år indkom ialt godt 537.000 rdlr. i brandstyrkassen, hovedparten ved den tvungne ud­ skrivning, men over 125.000 rdlr. ved frivillige gaver fra ind- og udland.11' A f dette beløb blev godt 74.500 rdlr. brugt til ekspropria­ tion af grunde i forbindelse med gadereguleringen,20 en del til støtte til dem, der byggede grundmurede baghuse og til ejerne af huse, der var blevet revet ned eller sprængt for at standse branden,21 men langt den største del gik til genopførelsen af de offentlige bygninger. Des­ uden ydedes der lån af kassen, dels til private bygherrer og dels til oprettelse af et kalkværk og et teglværk uden for byen.22 Inden Frue Kirke var genopbygget var brandstyrkassen tom, og i 1738 blev der derfor opkrævet yderligere 12.000 rdlr., og da dette beløb ikke slog til, blev der fra 1744 opkrævet beløb ved stillings­ besættelser, uddelinger af ordener o. 1 . Herved lykkedes det endelig at få dækket udgifterne til kirkens opførelse. Brandstyret gav ikke nogen hjælp til det store flertal af private brandlidte, men samme dag det blev udskrevet, fik de ved en kongelig forordning en række friheder og benådninger.2'’ De, der ville bygge, måtte gratis bryde kalksten på Saltholm og Stevns —hvilket næppe har været nogen større hjælp - og for at lette eventuel optagning af lån i udlandet, bortfaldt 6. og 10. penge for indførte kapitaler til byggeriet. Desuden bortfaldt —som nævnt - tolden på byggemateria­ ler, der blev givet frihed for indkvartering og for flere andre pålæg og givet endnu en hel række mindre lettelser. Alt dette, plus de vellykkede bestræbelser for at holde priserne nede, skulle opmuntre indbyggerne til at gå i gang med at bygge, og betød i nogle tilfælde en støtte til selve byggeriet. Men nogen større hjælp til finansieringen af byggeriet gav den ikke; hertil var proble­ merne for store. Først og fremmest hvilede der en stor gældsbyrde på ejerne af de