HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

76 HENR IK B. HOFFMEYER og vurderingerne først påbegyndt i oktober dette år. Men en vis til­ bageholdenhed over for den nye og ukendte institution må have spillet en væsentlig rolle. Det forbavsende er, at så mange har holdt sig tilbage, når tegning af brandforsikring samtidig har betydet en lettere adgang til låntagning. For at kunne få lån fra brandforsik­ ringsselskabet krævedes det, at der var tegnet forsikring, men den manglende samtidighed mellem byggeri og vurdering viser, at der ikke kan have været noget almindeligt krav om, at et hus skulle være forsikret, før der blev ydet lån med sikkerhed i huset. Problemerne omkring lånevirksomheden vil blive berørt i det følgende afsnit om finansieringen af byggeriet. 2. Finansiering Straks efter branden stod det klart, at finansieringen af genopbyg­ ningen ville blive et hovedproblem i de følgende år. Siden den store nordiske krig havde konjunkturerne for landbrugsvarer været dårlige, og der havde yderligere hersket almindelig pengemangel efter reduk­ tionen af krigsmønten. Fra 1726 var der sket en vis bedring af Kø­ benhavns situation, idet byen havde fordel af møntstriden med Ham­ borg (1726-36) og af den eneret på oplag af de fire species (vin, brændevin, salt og tobak), den havde fået (1726-30 ). Efter branden bortfaldt desuden tolden på byggematerialer, og ved toldrullen af 1732 blev der givet en toldnedsættelse på 2/s for varer, der førtes fra København til provinsen, og som var importeret på danske skibe. Da byen ikke havde nogen naturlige eksportvarer, men var henvist til at leve af mellemhandel, var toldbegunstigelserne af stor betydning. I i7 3o ’rne blev der givet store privilegier og toldbegunstigelser til kompagnierne, og ad denne vej lagdes grunden til Københavns mest indbringende mellemhandel. xMle disse lettelser for Københavns økonomi betød også lettelser for borgerne og dermed indirekte for genopbygningen, men fra myn­ dighedernes side blev der desuden givet mere direkte støtte til de brandlidte i form af bortfald af visse skatter, støtte til byggeriet og nedsættelse af prioritetsgælden i de brændte huse. Disse forhold vil blive behandlet i det følgende, ligesom det udskrevne brandstyr og lånevirksomheden vil blive berørt.

Made with