HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1723

59

sige længen langs Nørregade (»Klosteret«) og Regensen. Byggeriet på Regensens fløj mod Skidenstræde (Krystalgade) begyndte sent på sommeren 1729 og var afsluttet senest i juni 17 3 1 .89 Herefter gik Regens-byggeriet i stå, og først i 1743 påbegyndtes opførelsen af den vestlige del af Store Kannikestræde-fløjen, der blev færdig året efter.90 Imidlertid viste det sig, at kirkefløjen var ved at styrte sammen. I 1748-49 blev den derfor revet ned og en ny bygget.91 Det var således i den sidste ende kun en meget lille del af Regensen, der havde klaret brandens ødelæggelser. Vor Frue Latinske Skole i Dyrkøb, der lå, hvor nu Soldins Stiftelse ligger, blev hurtigt genopført og var færdig i 17 3 1 .92 Samme år star­ tede byggeriet på Bispegården, der kunne tages i brug i december 1732 .93 Tre af byens hospitaler, Poul Fechtels Boder, Brøndstrædes og Bu- dolphs Hospitaler, var brændt. Heraf blev de to førstnævnte genop­ ført i henholdsvis 1732 og 1734, mens Budolphs Hospital —der skif­ tede beliggenhed fra Pustervig til St. Pedersstræde - først var gen­ opført i 1743.94 Hele det her omtalte offentlige byggeri krævede i sig selv en stor indsats af penge, materialer og håndværkere. Pengemangel blev ikke den store hindring for byggeriet, bortset fra enkelte tilfælde som Frue Kirkes tårn og sidste del af Regensen. Derimod voldte fremskaffelsen både af materialer og af et tilstrækkeligt antal kvalificerede hånd­ værkere store problemer, og det fremgår med al tydelighed af det be­ varede brevmateriale, at man gjorde sig mange anstrengelser for at klare dem.95 At det faktisk lykkedes, viser den kendsgerning, at største­ delen af byggeriet blev gennemført så hurtigt, og at de bevarede byg­ ninger har en udmærket kvalitet. 2. Oversigt over byggeriets omfang og byggetempoet Den daglige ledelse af det private byggeri i København lå fra marts 1729 til marts 17 3 1 i hænderne på Bygningskommissionen for Kø­ benhavn og herefter hos stadsbygmester Banner Matthisen, der sad i embedet i hele byggeperioden, idet han blev udnævnt i november 1728 og virkede til sin død i 17 7 1. Oplysninger om byggeriet må derfor især søges i bygningskommissionens og stadsbygmesterens ar­ kiver. Heraf eksisterer Banner Matthisens arkiv tilsyneladende ikke,1

Made with