HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

58 HENR IK B. HOFFMEYER Banner Matthisen og fra 1742 til byggeriets afslutning i 1744 hos hofbygmester Lauritz de Thura.™ Disse ledelsesskift fremmede ikke byggeriet, der yderligere blev forsinket af problemer med håndvær­ kerne og af mangel på penger idet brandstyrkassens midler var brugt op, og en særlig extraskat måtte udskrives i 1738, for at byggeriet kunne fortsætte. Brandstyrkasserer Simon Paulli begik derefter under­ slæb, så nye foranstaltninger måtte træffes, for at det nødvendige beløb kunne skaffes. Først 16 år efter branden - i december 1744 - var tårnet endelig færdigt. Til gengæld var resultatet imponerende, idet det havde den anselige højde af 384 fod eller godt 120 meter.8" Med hensyn til opførelsestid udgjorde Frue Kirke en undtagelse blandt de offentlige bygninger. De fleste andre var som omtalt gen­ opført i 1735 : Vaisenhuseis opførelse blev ledet af Krieger. Det var delvis under tag ved Frederik IV ’s død, og var færdigt i februar 1734 .81 A f universitetets bygninger stod kun det gamle konsistoriumshus tilbage efter branden, men også af Collegium Novum og af forbindel­ sesbygningen mellem dette og konsistoriumshuset var der brugbare bygningsrester.82 Hurtigst gik byggeriet på kommunitetets hus langs Nørregade, der var færdigt i november 1 7 3 1 .83 På dette tidspukt var de øvrige bygninger under opførelse, og Collegium Novum (Store Auditorium), der blev genopført under Kriegers ledelse, blev indviet godt et år senere, i december 1732 .84 De 1 1 professorresidensers opførelse trak derimod længe ud. I januar 1732 afleverede Ramus tegninger og overslag, og det blev bestemt, at der skulle opføres 5 i 1732 og resten i 1733 .85 Virkelig­ heden blev dog en ganske anden, idet kun 5 af residenserne stod fær­ dige i 1735. Først i 1754-55 blev endnu 5 opført, og den sidste blev ikke opført før i 1758.80 Studenternes boliger blev hurtigere genopført. De tre kollegier, Valkendorfs, Borchs og Ehlers, var færdige i løbet af 1732. Det skyld­ tes ikke mindst, at de ikke var mere medtagne efter branden, end at man kunne genanvende store dele af murværket.87 Heller ikke Regensen var helt ødelagt. Kirken og den østlige halvdel af bygningen mod Store Kannikestræde var sluppet med mindre øde­ læggelser og kunne hurtigt istandsættes.88 Kommunitetet måtte selv udrede omkostningerne ved genopførelsen af sine bygninger, det vil