HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

24 EGIL SKALL bedt om at forbinde Knud Nielsens kone. Af ham havde han hørt, at konen havde fået skaden søndagen forud uden at være blevet be­ handlet af nogen barber. Skaden havde sat sig noget til materie, fordi der ikke havde været andet bind end nogle kålblade og et stykke af et kosteskaft. Til underfogden og barberen havde Christen Christen­ sen, arbejdskarl på Vejerhuset, og hans hustru Catrine Pedersdatter, der boede i stuen neden under kammeret ud til stranden, sammen med andre i huset boende folk berettet, at de havde hørt uenighed både om søndagen forud og tidligere mellem ægtefolkene ovenpå. Efter at konen natten forud mellem 1 1 og 12 var død, var Knud Nielsen kommet ned i forstuen til gaden og havde været først ved gadedøren, som var lukket, dernæst ved stuedøren, men da Christen Christensen og hustruen, der var i seng, spurgte om, hvem der var ved døren, svarede Knud Nielsen, at hans kone var død. De hørte ham derpå gå op ad trappen og springe ud ad kammervinduet ned på gaden. Da Christen Christensen og hans kone var kommet op og havde tændt lys, var Knud Nielsen ikke til hverken at høre eller se, men på gaden nedenfor kammervinduet fandt man hans nathue og på kammeret havde han efterladt sin kjole, Rasmus Viborg havde fundet den undvigtes fodaftryk såvel på et bord, der stod i kam­ mere nedenunder vinduet, som i selve vindueskarmen. Christensen blev yderligere afhørt i retten, hvor han forklarede, at lørdag aften før Kirsten Sørensdatters død hørte han, at Knud Nielsen tumledes med hende ovenpå. Det samme hørte han søndag aften. Hans barn havde fortalt ham, da han kom hjem fra højmesse, at der havde været tummel ovenpå. Han hørte eller så derefter ikke noget til Kirsten førend om onsdagen, da barberen havde været der og forbundet hende, og da lå hun og gav sig i sengen, men talte ikke til Christen Christensen. Da hun var død, kom Knud Nielsen ned, kaldte på hans kone og fortalte om dødsfaldet. Han stod så op og kaldte på nogle soldater, der logerede i huset. Imidlertid sprang Knud Nielsen ud ad vinduet og forsvandt. Christen Christensen forklarede videre, at Kirsten Sørensdatter gerne drak sig fuld, og at mandens uenighed med hende mest havde dette til årsag. Manden havde ihvertfald beklaget sig over, at hans kone drak de penge op, hun skulle købe mad for. Vidnet Karen Christensdatter, skomager Peder Rasmussens enke,

Made with