HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

EN RÅDSTUERETSDOM FRA 1717

2 1

Under skænderiet havde Knud Nielsen slået hende med sin stok eller spanskrør, men det var da blevet derved. Om eftermiddagen var der kommet fremmede (nogle bekendte til hans kone), og de havde siddet og snakket og drukket en pot øl sammen indtil det var aften, da konen fulgte de fremmede til dørs. Ægteparret fulgtes derefter sam­ men op på kammeret for at gå til sengs, men konen sagde da, at hun ville have en drik brændevin. Manden lod hende så gå efter for 2 skilling af denne vare, som de drak sammen, hvorefter konen gik i seng. Manden blev siddende noget og begyndte at klæde sig af. Imens spurgte han konen, om hun havde sat natpotten under sengen, hvortil hun svarede: »Nej, nu vil jeg stå op og hente den«. Manden sagde, at det var ikke nødvendigt, han kunne godt selv hente den. Konen svarede, at hun selv ville hente den, eftersom hun ved samme lejlighed ville lade sit vand. Konen stod så op og gik ud, men idet hun kom til døren, faldt hun over ende. Straks efter kom husets vært­ inde og en kone, der havde et kammer ved siden af, tilstede og spurgte om, hvad der var på færde, siden konen lå således, og bad ham om at få hende lagt i seng. Knud Nielsen tog hende da op og lagde hende i sengen, men bemærkede ikke om hun var kommet til skade. Hun beklagede sig ikke, faldt straks i søvn og blev liggende til om mor­ genen. Da han stod op, opdagede han, at sengen var blodig i fod­ enden. Han så efter, og da han fandt, at konens venstre ben var brækkket ved ankelen, sagde han: »Moder, hvorledes vil det nu gå til, jeg kommer vel nu i ulykke ved Eder, fordi jeg har slaget Eder. Jeg får at hente barberen, at I kan blive forbunden«. Konen svarede, at det skulle han ikke gøre eller lade sig mærke med noget, han skulle tage en klud og binde derom, så var det vel godt og hun kom sig nok så vidt, at hun kunne gå om i huset ved en kæp. Manden bemærkede da, at han ikke kunne få blodet stillet, men konen ville stadig ikke have nogen barber, fordi hun frygtede for at blive plaget og pint for meget. Hun bad manden om at binde en klud om og lægge nogle spiler ved; når han gik, skulle han låse og tage nøglen med. Så skulle han, bad hun, ellers lade hende ligge, og komme og se til hende af og til. Knud Nielsen gik, og da han kom igen en timestid efter, spurgte han, om konen ville have noget. Hun bad om at få noget at drikke, hvorfor han gik ned og hentede øl til hende, iøvrigt bad hun, om han ville gå ned og købe to halve lammehoveder og brød