HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

20

E N R Å D S T U E R E T S D O M F R A 1717

AF EG IL SK A L L

Københavns magistrats myndighed omfattede helt fra gammel tid ikke alene stadens almindelige kommunale anliggender, men tillige en række forskellige retsforhold: bekendtgørelser af kongelige forord­ ninger, proklamaer etc., beskikkelse af værger, kuratorer og for­ myndere, bevilling af borgerskab, udstedelse af attester og behandling af skifter. Vigtigst i denne forbindelse var det dog, at magistraten som »rådstueret« tog ligefrem del i retsplejen og fungerede som overret, hvortil sager kunne appelleres fra bytinget, og som for Kø­ benhavns vedkommende erstattede landstinget. Magistraten ophørte at fungere som domstol, da Struensee oprettede hof- og stadsretten i 1 771 . I retsdokumenterne, der sammen med domprotokoller, voterings­ protokoller og stævningsprotokoller opbevares i Københavns Stads­ arkiv, finder man noget der ellers ikke er almindeligt at støde på i officielle akter, nemlig vidnesbyrd om datidens talte sprog. Retsskri- verne har ofte citeret faldne vidneudsagn ordret og ihvertfald er alle referater farvede af de forklarendes talemåder. Lad os prøve at se nærmere på en enkelt sag, en tragisk kriminalsag, hvor frygt for da­ tidens barbariske straffe fik en ulykkelig ægtemand til at undlade at hente hjælp til sin stakkels skadede hustru og fik ham til at flygte fra hjemmet. I juni 1 7 1 7 indstævnede prokurator Johannes Sandbeck byfoged Envold Bruun for rådstueretten for en dom, denne havde afsagt på Københavns byting den 12. april s. å. mellem Sandbeck som anklager og sandfører Knud Nielsen. Denne skulle »på en meget tyrannisk og ukristelig måde med hug og slag af sin stok eller spanskrør« have om­ bragt sin hustru Kirsten Sørensdatter. A f bytingsdommens akter, der fremsendtes til rådstueretten, frem­ går, at Knud Nielsen og hans kone i 2V2 år havde boet sammen i et baghus ved stranden. Efter mandens egen forklaring var de en søndag morgen i august 1 71 6 kommet i skænderi om pengene for noget sand, konen havde solgt og som hun ikke kunne gøre rede for.

Made with