HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

L ID T OM THORVALDSENS MALERISAMLING 111 angelo foretager en tilsvarende rettelse på Correggios maleri af Ma­ donna med barnet. Den store effekt opnår Oehlenschlæger i trage­ diens 4. handling, hvor Correggio i en stor monolog gengiver sine (og digterens egne) indtryk ved at bese en fyrstes private maleri­ samling, der rummer så fine ting som Mantegnas »Christi fødsel«, Albrecht Durers »Kongernes tilbedelse«, Holbeins »Henrik V III« , et portræt af en fyrstinde med en rød hue af Leonardo da Vinci, en Hiob af Fra Bartolemeo samt apoteosen: Rafaels »Den hellige Cæ- cilie«,32 der får Corregio til at komme med den klassiske replik: »Ha, jeg er også maler«. Denne monolog rummer også en for vor beretning så interessant ting som en henvisning til 2 genrebilleder, nemlig en dreng, som blæser sæbebobler, samt flamlænderen Messys’ billede af 4 gerrige, som tæller dukater. V i ser her, at den umiddelbare digter har sans for at opdage den genrekunst, som netop på dette tidspunkt begyndte at komme på mode. Høyen, som 14 år senere opholdt sig i Tyskland og Italien, kunne først i 1838 anerkende genrekunsten som fænomen.33 Uanset at Thorvaldsen ikke havde nogen sympati for den religiøse kunst og ej heller selv var religiøs, har han dog indkøbt i alt 15 ma­ lerier med religiøse motiver hos samtidige malere. Forklaringen må være den, at han har ønsket, at hans malerisamling skulle vise et re­ præsentativt udsnit af samtidens kunst, og i den sammenhæng kunne de religiøse motiver ikke undværes. Det må bemærkes, at der ikke er faste holdepunkter for, hvornår de enkelte malerier er erhvervet. I de tilfælde, hvor vedkommende maleri er dateret, er der naturligvis angivet en ydergrænse, men langt fra alle malerier er dateret. Ved en gennemgang af samlingens date­ rede malerier, udført af danske kunstnere lader sig imidlertid fastslå, at en meget væsentlig del af samlingens 106 danske malerier er er­ hvervet efter Thorvaldsens hjemkomst til Danmark i 1838.34 Flere af disse billeder er udført af kunstnere, som på tidspunktet for fær­ diggørelsen var meget unge; man kan således med en vis ret påstå, at Thorvaldsen i hvert fald i sine sidste leveår har været mæcen. Eftertiden har ofte været hård i sin dom om Thorvaldsens person­ lighed, det hævdes, at han ikke kunne tale noget sprog, dansk havde han glemt, fransk, tysk og italiensk lærte han aldrig, det påstås yder­ ligere, at han var apatisk og egentlig kun brød sig om at spille lotteri