HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

9 8 ER IK RAEN køber. Som kunstsamler blev arveprinsen en ivrig køber af dansk og tysk malerkunst efter nogenlunde de samme retningslinier, som Thor­ valdsen anvendte. Desværre blev arveprinsens (kongens) samling spredt efter hans død. Når Thorvaldsen begyndte som samler, var dette således i pagt med tidens ideer, og som følge heraf blev hans samlinger af stærkt blandet karakter og de kom også til at omfatte talrige kopier. Som helhed betragtet er samlingernes enkeltdele af fin kvalitet, og takket være de gode forbindelser med de romerske kunstnere og kunsthånd­ værkere, som han erhvervede som medlem af San Luca akademiet, skaffede han sig mange udsøgte kunstgenstande.:> Thorvaldsen må derfor absolut betragtes som en pioner blandt vore private samlere. Omkring 1827 havde Thorvaldsens kunstsamlinger nået et sådant omfang, at han fandt det rimeligt at overveje, hvad der skulle ske med dem efter hans død, og han begyndte at se sig om efter et pas­ sende sted til anbringelse af kunstsamlingerne. På dette tidspunkt var det lille romerske palads, Palazzo Giraud til salg. Dette palads, som man mener er opført efter tegning af Bramante, er beliggende ved Piazza Scossocavalli tæt ved San Pietro. Thorvaldsen så på byg­ ningen men kunne ikke bestemme sig, og paladset blev derefter solgt til bankieren, fyrst Torlonia efter sigende for 43.000 frs. I dag hedder paladset Palazzo Torlonia. I 1828 begyndte de første underhåndsforhandlinger vedrørende oprettelse af et Thorvaldsens museum omfattende såvel kunstsam­ lingerne som Thorvaldsens værker. I Thorvaldsens første testamente fra 1830 var der dog kun tale om en testamentering af kunstsam­ lingerne, men ved de videre forhandlinger, som blev ført gennem flere år, bl.a. med digteren Ludvig Bødtcher som Thorvaldsens re­ præsentant og konferensråd Jonas Collin som statens, nåede man i 1834 til et foreløbigt resultat, idet der den 1 1 . februar nævnte år blev udfærdiget et kongeligt reskript, hvorved der blev givet kunst­ neren et tilsagn om, at de kunstværker, som han ville skænke sit fødeland, skulle betragtes som en uafhændelig og udelelig ejendom, der skulle opbevares på værdig måde i et museum, der skulle bære hans navn. Kort før sin afrejse fra Rom til København udfærdigede Thorvald­ sen den 10. april 1838 det endelige testamente, hvorved han til staden