HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

L IDT OM THORVALDSENS MALERISAMLING 99 København skænkede dels kunstsamlingerne og dels de kunstværker, som han måtte efterlade sig. Således indgik Thorvaldsens private malerisamling i museet. Fra det tidspunkt, da testamentet blev udfærdiget, findes en på italiensk udfærdiget fortegnelse over Thorvaldsens malerier, omfattende i alt 258 oliemalerier. Ved Thorvaldsens død i 1844 fandtes i alt 356 malerier, nu rummer samlingen 302 stykker. Testamentseksekutorerne overdrog til den kendte kunsthistoriker N. L. Høyen0 at foretage ophængningen af malerierne, men herom opstod en bitter konflikt, idet Hoyen kun fandt 80 malerier egnet til ophængning i det egentlige museum, medens resten skulle forvises til kælderen. Eksekutorerne fandt, at en sådan decimering af samlingen ville stride mod testamentets bestemmelser og tillige ville være ufor­ ståelig for offentligheden. Konflikten blev så tilspidset, at Høyen bad sig fritaget for hvervet og returnerede det honorar på 500 rdlr., som eksekutorerne havde sendt ham for det arbejde, som var udført. Hvervet blev herefter overdraget til teatermaleren Troels Lund. Denne havde også sine vanskeligheder med at få plads til samlingen, og da han sluttede sit arbejde, var ca. 200 malerier ophængt i det egentlige museum og ca. 100 anbragt i kælderen. Der synes således i den mellemliggende tid at være sket en reduktion af samlingen med ca. 50 malerier - formodentlig bestående af mere ukurante stykker, mulig kopier af mindre værd. Ved Thorvaldsens testamente var der også truffet bestemmelse om, at der over alle til museet horende kunstsager, af hvad navn nævnes kan, skal forfattes et nøjagtigt trykt katalog. Det blev over­ draget museets forste inspektør, arkæologen L. Müller at udarbejde dette katalog, der udkom under betegnelsen Thorvaldsens museum, afd. 1-5, København 1847-50. Dette meget grundige katalog nævner 303 oliemalerier. Når Høyen var så kritisk over for malerisamlingen som tilfældet var, kan man stille sig det spørgsmål, om Thorvaldsen var en dårlig samler, eller om Høyen tog fejl. I et brev til eksekutorerne af 1 1 . marts 1848, i hvilket Høyen begrunder sin kritiske holdning, skriver han bl.a.: ». . . . Men ikke engang om de 80 Nummere, som findes i mit Udkast, lader det sig paastaa, at de ere lutter - jeg vil ikke tale