HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D have sparet«. De onde ånder i sagen er efter Fædrelandets opfat­ telse de to ingeniørofficerer Dreyer og Schovelin samt naturligvis Rothe. I officerernes modstand ser bladet intet mindre end et komplot: Ingeniørkorpset omgås med planer om at sælge hele glaciset for 10 millioner rd. til bebyggelse for på denne måde at skaffe penge til nye fæstningsværker længere fra byen. Det ligger uden for denne redegørelses sigte at undersøge, om og hvor meget der er om snakken. Men, siger Fædrelandet, »hvad forslår en indenrigsminister mod ingeniørkorpset med d’herrer Dreyer og Schovelin i jernbanebestyrelsen og hele Den militære højskole og krigsministeriet i ryggen«. Indvendingen mod manglende havne- banemulighed for Lehmanns plan viftes til side med et forslag om, at en sådan udmærket kan udgå fra Lehmanns banegård gennem volden og ned ad Nørregade »som en hestbane ad denne lidet be­ færdede gade over Gammel Torv til Frederiksholms kanal«. Slut- formaningen lyder: »Det ville dog være lidet glædeligt og lidet ærefuldt, om det med sandhed skulle kunne siges om os danske, at ethvert fornuftigt forslag i regelen her er sikkert på at falde til jorden«. Som det vil ses, det helt store udtræk. Generalforsamlingen fandt sted på Børsen den 7. maj. Besty­ relsen havde forberedt sig ved at udsende en trykt beretning til aktionærerne med sagens dokumenter som bilag. Den indkaldende aktionærgruppe havde som venteligt stillet forslag om godkendelse af Lehmanns banegård. Men herudover stilledes af Schovelin på selve generalforsamlingen et subsidiært forslag gående ud på, at banegården skulle bygges på Glacisholmen, hvis -- vel at mærke - omkostningerne herved ikke blev for store, som man forsigtigt havde tilføjet. Dirigenten var betænkelig ved at godkende det subsidiære forslag, fordi det ikke havde været udsendt, men accep­ terede det alligevel. Hovedforslagets ordfører var professor Vilhelm Bjerring, sprog­ 77