HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

J E N S V I B Æ K den egentlige forrentning, aktionærerne derimod kun udsigten til det samme (forrentningen) overstigende udbytte«. Det er rente­ garantien, der her barsk bringes i erindring. Men Gudbevares, når man har fået valget, så må man også selv om det. Man kan altid komme igen, hvis man skulle ombe­ stemme sig. Dette lyder altsammen ikke videre liberalt i en liberal ministers mund, og det gør slutningen heller ikke. Der pålægges det nemlig bestyrelsen ikke at søge at påvirke aktionærerne inden generalforsamlingen. Det er en fornærmet bestyrelse, der svarer ministeren den 28. marts. Tungtvejende argumenter er det imidlertid skralt med. Man synes arealet er blevet for lille, man er ikke tilfreds med mageskiftet med militæret, fordi man tror man bliver sorteper, når man allige­ vel er nødt til at beholde visse bygninger på det gamle terræn, og endelig mener man, at militærets krigstidsforbehold er for risi­ kable. Der er mere hold i protesten mod det givne mundkurvs­ pålæg over for aktionærerne. Den 2. april erklærer Lehmann, at han ikke vil fortsætte dis­ kussionen, men fastholder dog, at det er bestyrelsens ansvar, hvis aktionærerne præjudiceres mod hans plan. Man må heller ikke glemme, at de hidtil givne tilladelser er foreløbige, hedder det lidt skurrende. Generalforsamlingen 7. maj 1862 Den ekstraordinære generalforsamling var indkaldt efter krav fra en kreds af aktionærer, der var tilhængere af Lehmanns plan. Den 30. april giver Fædrelandet aktionærerne en sidste saltvands­ indsprøjtning. Atter på forsiden. Sagen resumeres vidtløftigt, og man beklager, at Lehmann har stillet selskabet frit i banegårds­ spørgsmålet. »Denne . . . ganske overflødige høflighed skulle han 76