HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

F R E D E R I K S S T A D E N S F Ø R S T E B O R G E R H U S E håndværksmestre, som Eigtved må have kendt personligt, under hånden fik at vide, at de godt kunne begynde deres byggeri, selv om approbationen endnu ikke var påtegnet. Man kan vel også tænke sig, at de kunne grave fundamentgrøfter og iværksætte op­ førelsen, selv om facadetegningen ikke forelå endelig afklaret; husenes dimensioner var jo givne med grundens bredde, og myn­ dighederne var blot interesseret i at censurere facaden. Endelig behøver stadsbygmesterens indberetning, om at husene var færdige den 5. maj, jo ikke være ensbetydende med, at de var klar til ind­ flytning. Hvornår er et hus færdigt? Det bliver lidt tilfældigt, hvilken grænse man sætter og dermed også hvilken dato. Stads­ bygmesteren interesserede sig ifølge instruksen for grundmurede huse, og mon ikke han har været tilfreds, når han kunne konsta­ tere, at her stod et hus i grundmur til alle fire sider? Lægger man til disse forhold, at det drejede sig om to bygningshåndværkere, som sikkert bistod hinanden, ja så kunne de vel opføre et byggeri af denne størrelse i løbet af ganske kort tid. Den 1 1 . december 1750 lånte Peder Rasmussen 3000 rdl. mod første prioritet i den »nyopbygte gård«;28 ved optagelsen af lånet forpligtede han sig til at assurere ejendommen »til førstkommende påske, når gården vorder beboed«.29 Assureret blev den ikke før den 28. maj, hvor to vurderingsmestre fra brandforsikringen stillede og gennemgik huset fra kælder til kvist. De taxerede det med for­ hus, side- og tværhus til 7000 rdl.; ejeren accepterede vurderingen og tegnede en police lydende på denne sum.30 Naboen, Niels En- gerslev, forsikrede ikke sin ejendom før i januar 1753, men han beboede Sankt Annæ Plads 7 allerede fra efteråret 17 5 1, og første­ salen havde han lejet ud. Frederiksstadens bygherrer skulle nyde indkvarteringsfrihed i 30 år, men de som havde borgerskab, skulle betale næringsskat, hvorfor de ses optaget i indkvarteringsmand­ tallet, så såre ejendommen er beboet. Første gang, vi træffer de

J5 5

Made with