HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

J O H N E R I C H S E N kunne komme til at bygge. Dersom Engerslev og Rasmussen ikke kunne vente så længe, måtte de selv bekoste en eventuel bro.21 De bygningstegninger, vore to håndværkere indleverede til råd­ stuen, har de velsagtens selv været mestre for. Christian Elling har forlængst påvist, at disse tegninger kasseredes, og at hofbygmester Eigtved forfærdigede nye, som på kongens vegne approberedes af overhofmarskal A. G. Moltke.22 Til magistraten skrev Moltke, at for eftertiden skulle de byggende hente gratis tegninger hos Eigt­ ved, »såsom Hans Majestæts allerhøjeste intention alene er, at en vis egalité i de udvendige bygningsværker nogenledes måtte til­ vejebringes«.23 Tegningen til Engerslevs og Rasmussens huse er gået tabt; det gælder iøvrigt alle bygningstegninger til Frederiks- staden, bortset fra projekterne til Frederikskirken, som jo aldrig opførtes. At tegningerne er forsvundet, er så meget mærkeligere, som man ved, at de alle var udført in duplo.24 Eigtveds tegning til de to huse på Sankt Annæ Plads var dateret 28. april 1750, og teksten til dem lød med Eigtveds ord: »Facade zu den beiden Bür­ gerhäusern, welches . . . von dem Maurermeister Niels Engersløv und . . . von dem Zimmermeister Peter Rasmussen, auf dem Ama­ lienburger Platz zu erbauen sind«.25 Stadsbygmester Niels Banner Matthiessen havde til opgave at tilse byggeriet og kontrollere, at husene virkelig opførtes i overens­ stemmelse med Eigtveds tegninger. Ifølge sin instruks af 1737 skulle han endvidere hvert år indsende en rapport til Bygnings­ kommissionen og berette hvad der i årets løb var passeret og hvilke nye grundmurede huse, der var blevet opført.26 Indberetningen for 1750, indsendt i januar 17 5 1, meddeler, at Engerslevs og Ras­ mussens huse var opført 5. maj.27 Eigtveds tegning var dateret 28. april —altså kun en uge fø r! At de to huse skulle være færdigbyg­ get på så kort tid, lyder ikke troværdigt. V i må forsøge at vur­ dere, hvad der ligger bag disse to udsagn. Det er muligt, at de to x54

Made with