HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

R E D A K T I O N E N vand, tog det længer Tid, dog kom ogsaa han sig fuldkomment ved hendes simple Hjælpemidler, som hun selv tillavede og hvortil hun, da hun nogle Aar derefter døde, testamenterede min Moder Recepterne; men hvor disse endeligt ere bievne af veed jeg ikke. Da jeg var rask og Andreas i god Bedring foretog vi med vore Forældre en lille Reise til Korsør, hvor vi mødtes med Søster Tang og hendes Mand, som vare reiste fra Hjemmet for at aflægge et Besøg i Kjøbenhavn, men jeg husker ikke meget til denne Reise, hvis Indtryk paa mig formodenlig er bleven udslættet af den store Reise som neste Aar blev foretaget til Jylland. Da der efter Hjemkomsten fra Korsør igjen skulde tænkes paa Skolegang, opflyttede vi os selv, jeg mig i tredie og Andreas sig i fjerde Klasse. V i meente at Inspecteur Buli havde sagt, at dersom vi havde kundet bivaane den Examen, som vor Sygdom havde afholdt os fra, vilde have gjort et saadant Avancement, og da det ikke var vor Skyld, tænkte vi vel, at vi ikke kom til Examen saa var intet naturligere end at vi, i det vi toge hans Ord for gode Vare, selv besørgede Opflytningen. Det var Drenge Raisonement, men det mærkeligste ved Sagen var at Man loed det bero dermed og lod os blive hvor vi havde plasseret os selv. Min Bedstefaders Død og hans Enkes tiltagende Svagelighed, som foranledigede at Børnenes Middagsspisninger og de daglige A ftensmaaltider i Bryggergaarden ophørte, volte ogsaa at det lille Stæd i Valdby blev overdraget til mine Forældre, eller rettere til min Moder, thi hende var det egenlig som forestod det Hele; og derfor sagde min Fader, at han var i Besøg hos Husmandskonen i Valdby. Dette var en Adspredelse for Moder, som siden hun ikke kom længer ud paa Gaarden og var bleven kjed af Skov­ tourene, behøvede et Stæd hvor hun med sin sædvanlige Virk­ somhed kunde ordne alt; imidlertid troer jeg dog ikke at Besø­ gene i Valdby stadigt begyndte før i Aaret 180 1, men det veed jeg

9 6