HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 anden af Børnenes Navn at bringe noget paa Papiret; »du kom­ mer støjende og jeg sidder her og sveder for din Skyld« udbrød hun, og dette havde naturligvis tilfølge at den Paagjeldende i stør­ ste Stilhed listede sig bort »for ikke at forstyrre Jomfruen«. I mange Aar var hun i vort Hus, baade i gode og i onde Dage og sluttede endelig sit Liv i sin Søster Bispinde Boyesens Hus. Vi Børn holdt grumme meget af hende, i særdeleshed saalænge vi vare smaae, og at jeg som ganske lille kaldte hende Kra er egenlig min ældste Erindring. Den første af min Faders Contoir Betienter hedde Harpøth,01 han var den yngste Søn af en talrig Børneflok og en Fætter til Pro­ prietair Tang, der som min nestældste Søsters Mand blev min Svo­ ger. Harpøth var opdraget i Christiansfeld og det meste han bragte derfra var et uudslettelig Had til »Anstalten«. Ikke meget havde han lært og ikke heller syntes han om at bestille ret meget, hvad han exelerede i var at liniere. Senere sværmede han for min tredie Søster Christine, men Forældrene kunde ikke lide dette og Chri­ stine brød sig ikke om ham. Han kom fra Contoiret, blev gift i Kjøbenhavn og levede nogle Aar her; derefter drog han til Ring- kjøbing, hvor han bosadte sig som et Slags Galanterihandler og hvor han endelig døde. Det er hans ældste Datter Ane som blev gift med min Søstersøn Peder Tang, Præst i Velling. Tjenneren Bry­ nild Evensen var en i flere Henseender mærkelig Person, han var fød i Norge og efter at have været mange Aar i vort Hus, mine Forældre og især min Fader inderlig hengiven, forlod han det for at blive i min Faders Tjenneste, som en Slags Mellemting mellem Arbeidsmand og Pakhusforvalter. Da han som ung Mand først kom i Huset skal han have været det frommeste Menneske, men en hidsig Feber som han udstod forandrede hans Sind og gjorde ham tvær og mistænkelig, saa at han fandt noget at udsætte paa de fleste Mennesker og paastod at der kun existerede tre ski[k- 79