HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970
R E D A K T I O N E N ikkun havde den mere passive Borgerdyd for Øje; man bestræbte sig for at forbedre Skolevæsnet og at fremme Industrien, til hvil ken Ende man oprettede Realskoler og afholdt sig fra at kjøbe udenlandske Manufacturvare. I mange Aar vilde min Fader saa- ledes ikke vide af at der kjøbtes fremmed Klæde til ham og be talte gjæme det siettere fra Schules fabrik4' langt dyrere; ogsaa har han i Selskabet holdt Foredrag, til hvilke jeg har forefundet Concepterne; disse Taler udmærke sig ved megen logisk Orden, men at de rigtignok var noget tørre skal ikke nægtes. Da jeg opregnede Medlemmerne af vort Hus anførte jeg to Pen- sionairer. Det var to unge Mennesker fra Vestindien, en Peter Remke, Søn af Commerceraad Remke og en Andreas Magens, en yngre Broder til den for nogle Aar siden meget omtalte men senere afdøde Landfoged Magens. Der lader sig ellers ikke sige meget om disse to unge Herrer, som fra vort Hus kom i Frederiksborg Lærde Skole, men bleve de Studenter bleve de neppe til andet, min Fader havde megen Ulejlighed af dem, især af Remcke og de ere for længst døde. Den omtalte Husjomfru var en Datter af Stiftsprovst Dr. Nan- nestad i Odense,48 som da Faderen døde, man siger af Sorg over at være forbigaaet ved Besættelsen af Bispestolen i Christiania, den samme som hans Svigersøn Peder Outzen Boyesen49 senere afslog, og Omstændighederne vare smaae, maatte tage ud at tjene. Hun blev egenlig engageret som et Slags française, for mine ældre Sø stre, men det fransk hun kunde var lidet eller intet, og da hun intet kjendte til fint Haandarbeide og hun ydermere intet forstod af Husvæsnet, men derimod var en ypperlig Sygepasserinde og en omhyggelig Plejerinde for smaa Børn, saa blev hun et Slags Bonne og iøvrigt, for at bruge et engelskt Udtryk Tusseæder50 i Huset. Hun gjorde forresten Vers og ved Nytaarstider og ved Fødsels dagene pinte hun i bogstavelig Forstand sin Muse for i en eller
78
Made with FlippingBook