HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

R E D A K T I O N E N

en for Resten ganske skikkelig lille Dreng paa eengang skulde blive saadan et Skarn var jo utænkeligt. Maaske gjorde denne ubetydelige lille Sag et saa dybt Indtryk paa mig, fordi vi Børn med al Grund havde den største Agtelse og Kjærlighed for vor Fader, hvis Rolighed og Sindighed vi beun­ drede, ligesaa meget som vi stolede paa hans Doms Ufeilbarhed. Han var en høi Mand, men, i det Mindste saa længe som jeg kan huske ham, noget rundrygget, tildels en Følge af et langt Livs uaf­ ladelige Arbeiden ved Skriverbordet; først paa de senere Aar fik han sig en Pult, ved hvilken han staaende arbeidede i sit Hjem, men i General Toldkamret skrev han bestandig siddende og, da han var meget kortsynet, i en bøjet Stilling. A f hans Børn er der ingen som ligner ham saameget som min Broder Andreas, baade i Figur og i Tænkemaade, og jeg kan med Hensyn til dette Sidste ikke sige Andreas en større Roes. Min Fader var født den 20. August 1742, i Dagebøl mellem Tønder og Husum. Hans Fader7 havde været Skipper og var en simpel, jevn Mand; seet ham har jeg aldrieg, thi han døde længe før jeg blev født, men efter hans Portrait, som skal have været me­ get lignende gjenkjender jeg mange af hans Træk hos flere af hans Desedenter, især ligner Evald Thomsen,s ældste Søn af min yngste Søster, ham paafaldende. Men Faders Moder var derimod en meget fornuftig Kone, som vist har ført Regimentet, saavel over Mand som over Børn. Hvorledes hun kunde beslutte sig til at gifte sig med min Bedstefader begriber jeg ikke, da han ikke var for- muende og af en simpel Oprindelse, medens hun derimod var af en meget anseet Familie. Hendes Fader var en Prætorius, og hen­ des Moder en Evald, og saavidt jeg veed en Søster eller Tante til Præsten Evald, Digteren Johannes Evalds Fader.0 A f dette sidste Slægtskab kom Navnene Johannes og Evald, som, især hvad det sidste angaar, er bleven saa almindeligt i Familien, men videre 46