HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 havns Ildebrand i 1795. Jeg husker Noget til de Dages Uro og erindrer godt de fremmede Børn som kom til at logere hos os, og Directeur SchultzV’ Karet, som stod i Gaarden, i hvilken min yng­ ste Søster og Directeurens Datter legede Fremmede, men jeg ikke fik Tilladelse til at komme op i. Slotsbranden Aaret i Forvejen er derimod ganske udslettet af min Erindring, thi at at jeg den Gang skal have sagt til vor Husjomfru »brænder nu Kongen med« er vel en yngere Opfriskning. Naar jeg taler om disse Begivenheder, som jeg kun dunkelt mindes fra min Barndom er der derimod een som staar levende for min Sjæl, og som jeg troer aldrig vil ud­ slettes af den, skjønt Talen her ikkun er om et Blyant til 1 skilling. Det var en Formiddag at min ældste Broder Christen sad beskæf­ tiget med sin Examenstegning og, formodenlig fortrædelig over at denne ikke vilde lykkes, beklagede sig over sit Blyant. I min Tienstvillighed tilbød jeg mig at gaae paa Contoiret til Fader, for at bede ham om 1 sk til et andet Blyant, og skjønt han ikke vilde tilstæde dette og endogsaa søgte at forhindre min Gang, løb jeg i min Ivrighed dog op paa Contoiret, for at anbringe mit Andra­ gende. Fader plejede ellers ikke at være saa paaholdende med sine Skillinger, men den Gang svarede han: »naar Christen behøver 1 sk kan han komme selv, og istedet for at lade det bero hermed gik han ned i Stuen og spurgte: »er det sandt Christen at du har sendt Nicolaj efter 1 sk til et Blyant«, og da dette blev sagt med en vred Mine er det ikke underligt, at Drengen nægtede det, han havde jo endogsaa vildet forhindre mig fra at gaae. Dette sidste sagde han desværre ikke, og nu regnede der en Strøm af Skiænd og Irettelser ned over mig Stakkel, og jeg blev beskylt saavel for Bedrageri som for Løgn, uden at jeg magtede at forsvare og for­ klare mig med et eneste Ord. Min fader var en erklæret Hader af Usandhed og det var ikke saa underligt at han blev vred, men underligt var det at han ikke med Sindighed undersøgte Sagen; at 45