HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

R E D A K T I O N E N

Synspunct lod sig forsvare, dog altid maatte blive forkasteligt for Retfærdighedens og Moralitetens Domstol. Strax efter at Capitulationen var sluttet, bleve Portene atter aab- nede og ved dem Cuminication med Omegnen og det øvrige Sjæl­ land, og Kjøbenhavnerne ilede ud for at see Ødelæggelsesmidlerne og Englændernes Forskandsninger. Disse sidste bleve imidlertid snart sløjfede og Kanonerne og Morteerne for en stor Del førte ombord i Skibene, og da nogle af Regimenterne drog til C astellet og besatte Holmene saa traf man efter kort Tids Forløb ikke meget engelsk Militair og havde ikke stor Ulejlighed af det man traf paa. Jeg erindrer at jeg en Formiddag med min Moder og mine Søstre kjørte ud til Valdby, for at see til Stædet der, og at vi traf det i god Orden, men med en temmelig stor Indqvartering af engelske og, thi Hanower laae da under England, af hanoveranske Office­ rer, som bød os Frokost og beværtede os med vore egne Kaiserinde- pærer, der i det herlige Frugtaar 1807 vare lykkedes overordenlig godt. Den fornemste af disse Officerer hed Bevan og stod ved et af de engelske Garder Regimenter. Da Fjenden efter Capitulatio- nens Udløb havde fjernet sig vare vi atter ude i Valdby og der paa Stædet var jo rigtignok ikke stort andet tilbage end Borde og Stole, thi Porcelain og Glas var for det meste i Stykker og af Kjøkken- tøjet savnede Moder ogsaa en Deel, men Spørgsmaalet er om selve Valdbyeme ikke havde været værre Tyve end Englænderne, og muligt torde det være at under lige Forhold vore egne Tropper vilde have skaltet værre end Englænderne gjorde. Hvad jeg for min Del mest beklagede Tabet af var en lille Malmcanon paa Messing Lavet, som vi brugte til at skyde med ved festlige Lejlig­ heder, og som nu var borte; den var jo paa en Maade et Armatur og som et saadant saameget mere confiskabel i Fiendens Land, dette kunde ikke benægtes og jeg maatte altsaa saa meget bered­

1 2 2