HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 af en Mur, som faldt ned og ud paa Gaden; det var den største og egentlig den eneste Fare som jeg udstod i Anledning af Bom­ bardementet. Capitulationen var da bleven sluttet og Frygten for at miste Liv og Ejendom for det første hævet, for det første siger jeg, thi hvor­ ledes vilde det gaae i en nær Fremtid? ja hvorledes vilde det gaae?, derom vare Meningerne delte. England havde som bekjendt besat Citadellet og Holmen, men forpligtet sig til atter at forlade disse Puncter om 6 Uger, men vilde de holde denne Forpligtelse, og dersom de ikke gjorde dette og hvis de som dem der havde Mag­ ten tillige besatte Byen og hele Fæstningen, hvorledes vilde det da gaae Kjøbenhavns ulykkelige Indvaanere, naar den tappre Kron- prinds kom med Armeen, thi han vilde vist komme og maaske snart, han kunde ikke billige Capitulationen og behøvede ikke at respectere den, Kjøbenhavn vilde da atter blive beleiret og det Sid­ ste blive værre end det Første. Med slige ængstlige Spaadomme plagede Kjøbenhavn sig i de første Dage efter Capitulationen og jeg mindes godt hvorledes den før berørte Christian Harpøth en Formiddag nær havde bragt hele den qvindelige Del af Familien ud af Consepteme, ved saadanne og endnu værre tragiske Frem­ stillinger af hvad der i Fremtiden vilde ske. At intet af al dette gik gik i Opfyldelse har Erfaringen lært, den tappre Kronprinds lod sig med den brave Armee nøje med at bevogte Englænderne i be­ hørig Afstand og fra den dygtigt at udskjelde dem, og da den 19. October, den sidste Dag af de 6 Uger endelig kom, forlode den sidste Englænder Castellet og den plyndrede Holm. Englænderne havde under Capitulationen vist al mulig Maadehold, ja endogsaa taalt smaa Drillerier af Kjøbenhavns Indvaanere og dette geraa- dede vistnok de Høistcommanderende til den største Ære og for­ ringede Skammet af et Angreb, som, om det end fra Politikkens

1 2 1