HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

lejringen ud til »Manden i Tømmerup« og hjembragte Lommerne fulde af halvmodne Æbler. Fra et vist Tagkammervindue paa Sukkerhuset kunde jeg overskue Vejen til Valdby, eller en Del Af samme og det var med en fast veemodig Følelse at jeg tænkte paa, hvor lykkelig jeg vilde have været om de slemme Englænder ikke vare komne og jeg, som for nogle Uger siden, kunde vandre paa den Vej. Under Belejringen havde en ubegribelig Sult overfaldet mig, og denne Umættelighed var temmelig Almindelig og med Andre end mig var dette Tilfældet, men hvad Andreas og mig angaar da kunde Moder nesten ikke tilfredsstille os, saa at det gik ud over et Parti tørrede Flynder, der af Laust Westergaard i Ring- kjøbing vare os consignerede og som vi forefandt paa Loftet. Den 2. September, en Onsdag Aften, var det et Deiligt Veir, stille og behageligt; vi vare i Mørkningen samlede i Moders Stue, da de første Bomber og Brandraqvetter saaes, men de naaede ikke Chri­ stianshavn og vi trøstede os med at de creperede i Luften, imidler­ tid vare vi dog noget ængstlige for Fader, som var ude og paa sit Contoir i Kammeret, men da han saa omsider kom spiste vi og Fengers med god Apetit vor Aftensmad. I Seng var jeg ikke den Nat og ikke den følgende, men Natten til Løverdag maatte jeg af Mødighed lægge mig, og skjønt Udsigten fra mine Vinduer var et Ildhav sov jeg dog strax ind og oversov Frue Kirkes Brand og Taarnets Fald. Vort Hus lignede en Caserne, ethvert Værelse var i Brug og beboedes af Flygtninge fra Kjøbenhavn, bekjendte og ubekjendte Mennesker, ja selv paa Trapper og Gange laae de. Mine Forældre nægtede ingen Adgang og forsynede ogsaa saavidt muligt med Levnetsmidler, men især med Vin, og mangen en Fla­ ske gammel Madeira, som ellers ikke var at faae for Penge, blev tømt i de Dage. Da Capitulationen var sluttet gik jeg Søndag E f­ termiddag med Fader ud i Byen, for at see de ødelagte Gader og Qvarterer, og vi vare da i Landemærket nær bleven slagen ihjel R E D A K T I O N E N

1 2 0