HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 det velfortjente Svar »hvad har du da lært«. Men sådanne Yttrin- ger vare kun forbigaaende og vi bleve snart ret gode Venner, og jeg et Slags Undercasserer; iøvrigt anerkjender jeg villigt, at jeg kunde og burde have bestilt mere end jeg gjorde og at jeg paa Contoiret havde mange Fritimer, som jeg kunde have anvendt be- dere end jeg giorde, men Sagen var at Fader var meget fravæ­ rende, han havde jo sit Embede paa Kamret at varetage, og at jeg desuden manglede Anvisning; saaledes hengik Sommeren 1805 og Vinteren til 1806. Det følgende Foraar havde min Søster Christine Bryllup med Johannes Fenger. Det var et stille Bryllup og Brud og Brudgom gik paa Deres Fod hen til Præsten Fenger, som viede dem, kun den nærmeste Slægt var tilstæde og jeg bar Brudens Rose derhen i et Kræmmerhus. Dette Bryllup gav ikke Anledning til mange Festiviteter i Familien, af de forhen anførte Grunde, og de unge Folk, som boede paa Hjørnet af Børnehustorvet og Overgaden, levede meget stille og oeconomisk. De havde ogsaa ikke meget at gjøre Stads med, ikkun 800 Rd om Aaret, men de kom godt ud med det, thi Johannes Fenger havde ikkun faa Fornødenheder og Christine var meget sparsommelig, saa at jeg har Grund til at troe at hun ikke lagde saa ganske lidet op i de første Aar, ja muligt blev ved at lægge op indtil Svigermoderen døde og de saaledes paa engang kom til Velstand. I Sommeren 1806 passerede intet som er Optegnelse værd, vi vedblev at tage til Valdby og ud i Skoven som sædvanligt, og al­ ting gik i den vandte Orden. Nogen jydsk Reise forefaldt ikke det Aar, den opsattes til det følgende, da Nicolai skulde blive hjemme og passe Contoiret, og mine Forældre ledsages, foruden af Dorthe og Andreas, af deres ældste Datter Søster Fenger, dersom der for hende ikke kom noget i Vejen. Jeg gik nu stærkt i mit 16. Aar, Andreas var i September ble­

1 1 1