HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

R E D A K T I O N E N ven 14 og det bestemtes at vi til neste Vinter skulde gaae til Præ­ sten, for at blive confirmeret den følgende Paaske. Vor Svoger Fen­ ger skulde naturligvis confirmere os, ligesom han ogsaa skulde con- firmere sin eneste Søster Madame Withs eneste Søn Jesper Peter, nuværende Justitsraad With, som var i Alder med mig, og Broder Andreas og min gode Ven og Legecammerat. Denne Peter With89 har hele sit Liv igjennem været en løjerlig Fyhr, men godhiertet og omgjængelig, og jeg veed ingensinde at vi have været vrede paa hinanden, selv ikke i vore Drengeaar. Forældrene vare meget bange for at han skulde blive fordærvet, der for maatte Drengen ikke gaae i Skole, men fik privat Undervisning. Meget lærte han ikke som Dreng, men var en Spectacelmager, som dog bedere kunde udføre de Streger som Andreas og jeg fandt paa, end selv opfinde noget. Som Student stak han ikke dybt men fik dog den juridiske Embedsexamen med bedste Garacter, Dagen efter at han havde forlovet sig med sin første Kone. Han kom, formodenlig ved Onclen Konferentsraad Fengers90 Protection, snart i Embede og blev Auditeur i den combinerede Ret, og nu giftede han sig med sin Louise, som fik et Barn hvert Aar, men blev hectisk og vanskelig og nærved havde faaet Bugt med hans gode Humeur. Dog, jeg havde nær sagt heldigvis, døde hun snart og efter Aar og Dag giftede han sig atter, med Laura Mourier, en for ham særdeles heldig Forandring. Han var imidlertid bleven Assessor i Landsoverretten, fra hvilken Post han gik over til en Herredsfo­ geds Betiening i Jylland, netop som Resten af den ham af hans Moder efterladte Formue var bleven fortæret. Siden er han som bekiendt bleven en offenlig Person og saa at sige en Folkets Mand. V i gik altsaa til Præsten, som det heed og endnu hedder, med vor Ven With, nogle Drenge og Piger som vi fandt os høit ophøiet over, og vare ikke ganske fri for at gjøre lidet Spas eller lade Ven­ nen gjøre dem; iøvrigt maae det have været et kostbart Syn at see 112