HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 ingen Maade svare Regning.87 Young, som havde Bestyrelsen maatte træde ud, hans Del blev overtaget af Lind og min Fader, men det vilde ikke gaae, ligesaalidet nu som før, og snart stoed det Hele stille og Udgifterne maatte afholdes af min Fader, den eneste af Interessenterne som havde Penge. I Aaret 1806 forskrev min Fader et ganske nyt Maschineri, hos Wat i Soho ved Birning- ham og anviste Beløbet Lst. 1370 hos sine Venner Wolf & Dor- ville i London. Hans Plan var at dele Foretagendet i Actier og drive Sagen med Kraft, men Krigen kom imidlertid paa, vi hørte intet til Wat og vare glade over at Pengene hos Wolf & Dorville, hvorfor der var andet Brug, ikke vare bievne anvendte hertil. Un­ der Krigen overlod Lind den gamle Dampindretning til Holmen, blev derfor Ridder af Dannebroge, og min salig Fader havde som hidtil bestandig Udbetalingerne til Renter og Skatter m.v. Efter hans Død blev det tiloversblevne Inventarium solgt og min Mo­ der overtog, til Afdrag paa sit Tilgodehavende Hus og Møllebyg­ ning, som blev forandret og indrettet til Vaaning og Pakhus, og paa den Maade kom vi i Besiddelse af den saakaldte Dampmølle. At Projectet oprindelig var godt har siden Erfaringen lært, men Ulykken var at Møllen var slet construeret, af en Mand som ikke var Sagen voxen; ogsaa var der ingen Lykke ved noget som Lind foretog, og døde han siden i Armod eller som Fallit. Min salig Fader var meget fortrydelig paa den stakkels Lind, og det fejler ikke at han har sagt ham drøje Sandheder, thi det forstod han naar han blev vred, men desuagtet havde Lind en stor Agtelse for ham og fulgte ham uindbuden til Graven, som var mere end hans forhenværende Compagnions gjorde. Ved begyndelsen af Aaret 1804, havde hver af mine ældste Sø­ stre fire Børn, hvorimod den tredie Christine Lorentze, født 1779 endnu var uforlovet. Det var noget i Familien hidtil uhørt at have en 25 Aars gammel endnu uforsørget Datter, og dette voldte saale-

1 0 7

Made with