HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

A N M E L D E L S E R 8. 11 .1 89 2 var sidste henrettelse herhjemme. Forfatteren ser åbenbart bort fra de under besættelsen herhjemme henrettede sabotører og de i retsopgøret lige efter befrielsen eksekverede dødsdomme over stikkere m.fl. Og nu lidt om de mere underholdende afsnit: I 300 år (fra 1 5 2 1 - 1 8 2 1 ) eksisterede Hollænderbyens birketing i St. Magleby. Christian 2. gav i 1 52 1 de 184 indkaldte hollændere privilegium på at leve efter og dømme sig selv efter hollandsk ret, og naturligvis var det »Mor Sigbrit«, som stod bag. Retten plejedes af en schout og 7 scheepens som dom­ mere, alle udnævnt af hollænderne selv, schouten normalt på livstid og de 7 meddommere for et kalenderår ad gangen. Oprindelig var Amager-hollandsk, en blanding af hollandsk og plattysk-dansk, retssprog derude. Først efter 1700 fik dansk overtaget. I St. Magleby ret var der forbud mod, at der mødte prokuratorer, idet der »let kunne findes de iblandt, som ved Kroglove og Uendeligheder kunne søge at indvikle os (desuden ikke Lovkyndige) i Forvirrelser, og benytte sig af vores Enfoldighed heri.« Et forbud der først blev hævet ved kgl. resolution af 29.4.1818! Siden 1 6 1 5 påkendtes sagerne dog efter den Jyske Lov og Reces. Enkelte af de hollandske arveretlige regler, der indebar ligestilling mellem mand og kvinde, blev reciperet af dansk ret. Ny Hollænderbys Birketing på Frederiksberg, institueret af Frederik 3., der 2.6.1651 gav 20 familier fra St. Magleby tilladelse til at bosætte sig på den kgl. Ladegaards marker (10 gårde på hver side af Allégade), havde ikke tilsvarende lang levetid, idet det allerede ophævedes i 1799 og henlagdes under Tårnby Birk. Først 15.4.1887, efter mellemliggende omflytninger under andre birker, oprettedes et selvstændigt Frederiksberg Birk. A f kapitlet »Træk af dommerstandens udvikling 1683-0. 1800« fremgår, at dommeren næsten indtil udgangen af det 18. århundrede måtte betragtes som en paria i embedskasten. (Dette gjaldt dog næppe højesteret). Den første birke­ foged ved birketinget i Ballerup efterlod ved sin død i 1695 17 skilling og 9 børn og havde i sin embedstid måttet pantsætte sine ejendele. Der var en bro­ get skare dommere i de 350 jurisdiktioner, ifølge en indberetning fra 1757 stiftsbefalingsmanden i Viborg bestående af ridefogder, ladefogder, møllere, kromænd og deslige folk, der kunne fås for ringe penge og dømte som herskabet ville. Der stilledes ikke krav om særlige kvalifikationer for at blive dommer, man skulle blot være en vederhæftig og uberygtet dannemand, skønt juridisk embedseksamen var indført i 1736. En sjællandsk herredsfoged havde i sin an­ søgning i 1720 henvist til, at hans kæreste på 4. år var kokkepige hos dron­ ningen! Peder Jensen Hegelund blev birkedommer 1 72 1. Han havde fra ca. 1682 været i tjeneste hos storkansler, greve Conrad Reventlow og blev hans forvalter

235